4 husholdningstips, du bør kende

Vi kommer alle i en situation, hvor vi af og til mangler et godt husråd, om hvordan man eksempelvis fjerner stearin fra gulvet, tus fra sofaen eller tandpasta fra trøjen.  Nogle er så heldige at have en livline til mor eller mormor, som altid ved lige præcis, hvad man skal gøre. Har man ikke denne mulighed, kan man i stedet for læse med i denne guide, hvor vi giver en vejledning til at slippe ud af de 4 følgende situationer:

Fjern tus fra stof

De fleste børnefamilier kommer ud for, at børnene tegner med tus på sofaen eller andet stof. En venindes barn fik tegnet et helt landskab på det nye boldbassin fra Misioo. Da hun troede alt håb var ude, fik hun dette råd:

Er tus-pletten vandbaseret, er det første du skal gøre at duppe den med opvaskemiddel. Herefter putter du stoffet, hvis muligt, i en lufttæt plasticpose og lader det trække natten over. Er pletten ikke væk om morgenen, kan du i stedet for blande 3 dl lunkent vand med en spsk. salmiakspiritus. Dup forsigtigt området med pletten i blandingen indtil pletten er helt væk, og skyl efter med vand. Er pletten på sofaen, så dup pletten med salmiakblandingen med en fnugfri bomuldsklud og dup efter med vand.

Er der blevet tegnet med sprit tus eller blæk, skal du i stedet for duppe pletten med husholdningssprit på en fnugfri bomuldsklud. Tør efter med vand eller vask som normalt.

Tandpasta på tøjet

Du kommer lige fra din Tandlæge i Århus, der har sagt, at tænderne skal have en ordentlig om tandbørstning både morgen og aften, men du har travlt den morgen, hvor du uheldigvis får ramt ved siden af, da du vil spytte ud i håndvasken. I stedet for ender spytklatten med tandpasta på din trøje. Du når ikke at rengøre den, før du har fundet en anden trøje og er ude af døren. Hjemme igen vasker du trøjen, men tandpastapletten kommer ikke af. Hvad gør du?

Du laver en blanding af opvaskemiddel og vand, og finder en skarp kniv. Først forsøger du forsigtigt at fjerne så meget af tandpastapletten som muligt med kniven. Vær forsigtig, så du ikke kommer til at skære for mange fibre over eller lave hul i trøjen. Herefter tager du en bomuldsklud og dypper i vaskemiddelsblandingen. Dup på pletten indtil den forsvinder, og vask herefter trøjen normalt i vaskemaskinen.

Stearin på gulvtæppet

Kender du det der med at puste et stearinlys ud, og pludselig har du en lang stribe varm stearin ned langs gulvtæppet. Øv, hvad skal man lige gøre ved det?

Først skal du komme en pose med isterninger eller andet koldt på pletten. Når stearinen bliver hård, kan du forsøge at ’knække’ så meget som muligt af. Når du ikke kan få mere af, kan du i stedet for rive 5-6 lag af din køkkenrulle og ligge dem ovenpå hinanden på pletten. Herefter kan du forsigtigt stryge med et strygejern henover pletten. Måske du skal gentage processen flere gange til alt stearinen er væk. Pas dog på, at du ikke kommer til at varme for meget på et sted, så du laver en varmeskade på gulvtæppet i stedet for.

Fjern lugt fra din læder urrem:

Har du selv ejet et armbåndsur med en læderrem, så ved du, at det med tiden kan komme til at lugte noget så grusomt, fordi sved og snavs sætter sig i læderet. Så hvad skal man lige gøre for at fjerne det problem?

Du kan afprøve flere ting. For det første kan du lade armbåndsursremmen, med indersiden opad, ligge i solen i nogle timer. Det ultraviolette lys og den friske luft vil arbejde sammen og neutralisere lugten på læderremmen.

En anden mulighed er at lave en blanding af bagepulver og vand i forholdet 1:3. Pastaen smører du på remmenes inderside, og lader det sidde på i 24 timer, så det har god tid til at absorbere lugten. Efterfølgende skyller du remmene under vandhanen, og lader dem ligge med indersiden opad i solen, indtil de er tørre.

Ovenstående råd er fundet online efter en del søgning. Flere brugere antyder desuden, at der ikke rigtig er noget at gøre andet end at udskifte remmen, se eksempelvis udvalget hos Watchband Danmark. Men hvis alternativet er at investere i en ny rem, vil du under alle omstændigheder lige så godt kunne teste, hvorvidt husrådene virker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *