Karrysalat

Ingredienser:

2 afkølede kogte æg

1/2 fint-hakket løg

1 spsk kapers

1 lille sødt æble

1 1/2 dl cremefraiche

1 1/2 tsk mild karry

1 spsk mayonnaise

1 tsk groft salt

lidt peber

 

Fremgangsmåde:

Hak de kogte æg fint eller del dem to gange i æggedeleren (først på det ene led og så på det andet led). Hæld æggene og det finthakkede halve løg i en skål. Grovhak kapers og skær æblet i små tern. Bland æg, løg, kapers og æble sammen med resten af ingredienserne: cremefraiche, mayonnaise, karry, salt og peber. Rør det hele sammen og lad det trække i køleskabet et par timer før servering. Karrysalaten bliver bedst, hvis man laver det dagen før.

Spises med sild, æg, kylling – kan også bruges alene som sandwichfyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *