Hvis du er i tvivl om hvorvidt dine indkøbte æg er friske eller ej, kommer der her et godt gammelt trick.
Læg ægget i en skål vand. Hvis ægget synker til bunds er det friskt. Hvis det flyder på vandet, skal du dog kassere det, for så er det for gammelt. Og hvis du er i tvivl, så slå det ud i en kop og lad lugten guide dig. Lugter det skidt, står det til udsmidning.