Mellemmåltider – yndlingsbeskæftigelse!

“Jeg spiser kun 1 gang om dagen – og det er hele tiden”. En klassiker, som faktisk holder hele vejen. Det forudsætter selvfølgelig at det er det rigtige, som du spiser.
De 3 store måltiders diktatur bør derfor altid udfordres. Det er nemlig hverken særligt sundt eller praktisk at indtage sin dagsration af mad i kun 3 omgange. Lad gerne dagen bestå af flere mindre måltider – også selvom det er tæt på aftensmaden. Dermed undgår du at overspise, hvilket jo aldrig har været godt for noget. Server små mellemmåltidssnacks for børnene, så du undgår at de går sukkerkolde. Lad dem evt. selv være med til at lave mellemmåltiderne. Fra 3-års alderen kan de sagtens hjælpe med at bage eller anrette. Grovkikse-opskriften nedenunder egner sig perfekt til at lave sammen med børn. Udover at tilsætte ingredienser i skålen, så kan de udstikke kiksene med sjove kageforme, pensle og drysse sesamfrø på.
Forslag til mellemmåltider:
Frugt
Grønt evt. med dip
Groft brød (evt. rugfler)
Sunde kiks
Knækbrød
Salater
Gryn
Nødder
Her er en opskrift på grovkiks!
Grovkiks:
 
Ingredienser:
1 dl hvedemel
2 dl havregryn
1 dl grahamsmel
½ tsk bagepulver
40 g blødt smør
½-1 dl letmælk (massen skal hænge sammen, men må ikke være for klistret)
1 fint revet gulerod
1 æg
Lidt sesamfrø
Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ting (hvedemel, havregryn, grahamsmel og bagepulver). Tilsæt smørret og ælt.Bland den revne gulerod og mælk i, så dejen hænger sammen.
Rul dejen ud på et meldrysset bord. Brug en kagerulle til at give dejen en passende tykkelse, som er max ½ cm. tyk. Skær ud i passende størrelser med en kniv eller sjove kageforme. Stik evt. i dem med en gaffel.
Læg kiksene på bagepapir og bag i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader. Hold øje med den! De må endelig ikke blive for mørke – kun lysebrune.
Opbevar i en kagedåse.
Holdbarheden er ca.4 dage.
Serveringsforslag:
Brug dem i madpakken.
Brug dem sammen med dip.
Brug dem sammen med ost.
Brug dem sammen med grøntsager i stænger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *