Ved du hvor mange støvmider og lopper, der gemmer sig i dit hjem?

Svaret på ovenstående er for de fleste, et rungende nej. Med mindre man er støvforsker og jævnligt går og tager prøver på egne tæpper og møbler, ved de færreste hvor mange støvmider, lus og lopper der gemmer sig i hjemmet.

DSC_0081

Dette havde vores familie dog “fornøjelsen” af at finde ud af, da vi fik besøg af en fynsk dyrlæge som viste os, præcis hvor utøjet bedst kan lide at gemme sig. Som indehaver af hjemmesiden, husmoderen.dk blev vi kontaktet af Electrolux, som søgte en helt almindelig familie, med nogenlunde normale rengøringsvaner, fordi de gerne ville sætte fokus på netop lopper og husstøvmider, samt hvordan man kan bekæmpe dem.

DSC_0078

HUSSTØVMIDER

Støvmider kan forårsage husstøvmideallergi, hvilke kan resultere i tilstoppet, kløende næse samt astmalignende vejrtrækningsproblemer. Husstøvmiderne er generelt altid til stede i hjemmet, men det er værst i efterårs- og vintermånederne, hvor folk generelt fyrer mere op indenfor og lufter mindre ud. Husstøvmiderne elsker steder med varme, hvor man glemmer at lufte ud og gør rent. Særligt i og omkring sengen, under sofaen, i hjørner mm. ligger de og gemmer sig. Det er iøvrigt husstøvmider der producere de fnullere og støvfnug vi finder rundt omkring i huset.

Som husmorblogger, går jeg selvsagt en del op i, at have et nogenlunde pænt og rent hjem og derfor blev vi mildest talt meget overraskede, da vi fandt ud af hvad der egentlig gemte sig i vores hus. Støvmiderne var nemlig ikke det store problem. Det var lopperne!

DSC_0071

LOPPER

Lopper er navnligt noget man oplever på dyr. Det er særligt hunde og katte, der får besøg af de små kløende dyr og når lopperne først er flyttet ind, er det langt fra kun på dyret de bor.

Vi har hund, ja. Et styks dejlig labradorblanding. Dyrlægen tjekkede først og fremmest vores hund for lopper og til vores store skræk fandt hun et par stykker. Jeg tænkte først, at det ikke var et problem, da jeg altid har lært at dyrelopper, bliver på dyret, men nej! Lopper lægger æg alle steder. De elsker senge, tæpper, puder, sofaer, sprækker i gulvet og andre varme områder i huset. Her kan de sagtens ligge og putte sig, mens man fx. er på ferie, og så snart man kommer hjem igen og tænder for varmen, vågner de op og invaderer hjemmet.

Hvad kan man så gøre for at undgå loppernes og støvmidernes indtog? Udover de indlysende svar som, at man kan lade være med at få børn eller husdyr og iøvrigt lade være med, at sove for meget i sin seng, eller have et nyere hus der er isoleret for godt, så er svaret egentlig super simpelt.

DSC_0097

5 gode råd til, hvordan du bedst kommer støvmider til livs.

  1. Luft ud to gange hver dag, med gennemtræk i min. fem minutter.
  2. Tag dynen af sengen, mens du lufter ud, hver dag.
  3. Opbevar støvsugeren i nærheden, så den er nem at hive frem, når behovet opstår.
  4. Støvsug minimum to gange hver uge og vask gulv en gang.
  5. Støv vindueskarme og overflader af, en gang hver uge (her kan støvsugeren også bruges).

5 gode råd til, hvordan du kommer af med lopperne.

  1. Vask tæpper, pudebetræk, dyner, hynder mm. ved 60 grader.
  2. Rens gulvtæpperne.
  3. De ting der ikke kan vaskes, skal kommes i fryseren i to døgn, hvis der er lopper i huset.
  4. Vask og støvsug gulvet HVER dag, indtil lopperne er væk.
  5. Kæm dit dyr og behandl det med medicin fra dyrlægen.
Lavet i samarbejde med Electrolux.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *