Udnyt gåturen nu!

 

Sommeraktivitet –  med eller uden børn!

Det er gratis, du får sol og motion og en bonus: du ender med frugt i skålen, en lækker tærte eller fryseren fuld af bær. Tag manden, kæresten, barnet, veninden eller hunden og en pose i hånden, gå en tur i skoven eller langs en sti! Saml forskellig frugter og bær. Gå hjem og lav jeres egen wellness-dessert med vilde bær og frugter!


Så er det nu at træerne langs stierne nærmest når jorden, på grund af tyngden fra alle de lækre frugter, der hænger på dem! Om du bor i en storby eller på landet, så er der masser af muligheder for at komme i nærheden af blommer, æbler, hindbær, blåbær, brombær.

Hvis træerne står langs stierne og veje, så er det offentligt og så må du plukke. Du må samle, hvad der svarer til en bærepose pr.person, når træerne står offentligt. Det samme gælder i offentlige skove. Er skoven privat, så må du kun samle hvad du kan nå fra stierne.

Er du i tvivl om hvad og hvor meget du må plukke, så tjek dette link ud:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Adgang/Samle/samle_iskoven.htm

 

Ideer til hvad du kan lave af gåturens høst:

  • Tærte
  • Marmelade
  • Grød
  • Bag brød af frugt eller bær
  • Smoothie
  • Saft
  • Is
  • Har du stadig bær eller frugter i overskud, så rengør dem og frys dem!

 

Det er en skam at meget offentligt frugt går til spilde, så kom igang!

 


Written By
More from Julie Skals

Snackpeber boller

Perfekte madpakkeboller 30 g. gær 3 dl. vand 1 rød snackpeber 100...
Read More

2 Comments

  • Skal man holde sig fra frugt og bær, som gror langs eller på gamle jernbanestrækninger? Jeg mener at have hørt, at man i gamle dage sprøjtede voldsomt for ukrudt. Kan alt det gamle gift stadig gøre skade altså optages i frugt og bær?

  • det er et meget svært spørgsmål, som jeg synes at du skal stille på http://www.oekologi.dk eller http://www.havenyt.dk. Jeg tror, ikke at der findes ret meget forskning på området…og der er sikkert mange myter. Hvem er interesserede i at bruge penge på at undersøge den slags? Jeg tror jeg ville bruge min sunde fornuft og vælge bær fra andre steder, for det er helt sikkert at jernbanestrækninger igennem tiderne og sikkert stadig sprøjtes rigtigt meget. På den anden side, så skal vi jo snart være bange for stort set alt her i livet…og da du jo nok ikke spiser af den slags bær hver dag, så er der nok ikke forbundet stor sundhedsfare med at gå amok i den slags bær et par dage om året. Ud over det, er der jo ingen som er enige om, hvad sprøjtegifte gør ved mennesker og natur. Brug sund fornuft! Jeg er ikke selv i tvivl…hvis noget er skabt til at slå levenede ihjel..hvorfor skulle det så være ufarligt for mig? Og jeg svarer ud fra sund fornuft og min baggrund som pb i ernæring og sundhed og mit beskedne kendskab til økologi. OG ja, dette er et farvet indlæg. Hvorfor sprøjte vores mad, når masser af landmænd hver dag beviser, at det kan lade sig gøre uden? Bedste tanker, Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *