Tomattærte – til tomatelskerne, dem med for mange i drivhuset og alle de andre

130720-01Fotograf: Betina Hastoft

Af gæsteblogger, Marie Melchior, fra Mariemelchior.dk 

Ingredienser

250 gr hvedemel

150 gr smør

1 knivsspids salt

1 æg

6 spsk mælk

6-8 tomater gerne i forskellig farver

1 spsk fløde

1 spsk dijon sennep

2-3 kviste citrontimian

Havsalt og friskkværnet peber

2 nip sukker

 

Fremgangsmåde

Kom mel, smør og salt i en food-processor og kør til det er som krummer. Tilsæt æg og mælk. Kør maskinen til dejen lige begynder at samle sig. Tag dejen ud på bordet og ælt den til den er glat. Er dejen for tør og vil ikke samle sig tilsættes lidt vand. Er dejen for våd tilsæt da lidt mere mel.

Form dejen til en kugle og læg den i en skål. Lad dejen hvile i 30 minutter på køl.

Rul dejen ud på et melstrøget bord. Beklæd en tærteform med bagepapir. Kom dejen i formen. Prik bunden med en gaffel. Rør fløde og dijonsennep sammen. Smør det ud på bunden. Skær tomater i forskellig farve i skiver og læg dem i et tæt lag rundt på bunden. Hak timian og drys udover samtidig med havsalt, friskkværnet peber og sukker.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *