TIL STREJKE MOD HÅRD MOTION!

Jeg er træt af at gå i motionscenter og lave alle de samme øvelser, træt af, at føle mig tung og dvask, når jeg er ude at løbe, træt af at læse artikel efter artikel om sund motion i hverdagen og træt af, at jeg ikke føler jeg bliver hurtigere, tyndere eller mere fit, uanset hvor meget jeg dyrker alle mulige former for motion.

Derfor strejker jeg nu mod den hårde motion. Den virker ikke for mig og jeg bruger alt for meget tid og energi på noget som egentlig ikke gør mig glad. Jeg er gift og har to små børn. Min krop er ikke 17 år længere, men faktisk 31 et halvt. Den har to korsbåndsskader, meniskskader og to graviditeter bag sig. Egentlig er den i fin form, men det kan jo altid blive bedre. Derfor har jeg søgt efter en motionsform, som er nem og bilig at gå til, som styrker kroppen, som virker meditativt og som jeg kan se mig selv dyrke i mange år fremover. Det har jeg nu fundet og derfor har jeg besluttet at dedikere hele novembermåned, til at komme godt i gang med den nye motion – raske gåture.

Jeg elsker frisk luft, at følge årstiderne og at få lys til hjernen. Kort sagt, jeg elsker at gå tur, helst uden børn, bare hunden og jeg, og en god podcast eller noget lækkert musik. Og før du tænker, Jamen en gåtur er da bar en gåtur, så kan jeg berette, at jeg har sat mig et mål om at, jeg skal gå ml. 60-80 km. denne måned. Det svarer til 2,5 km. om dagen på de danske veje, hvilket er mere end jeg har spadseret nogen af de andre måneder. Jeg har løbet distancen flere gange, men med gåturene bliver mine ophold udenfor længere og dermed får min hjerne mere sollys og frisk luft indenbords, samtidig med at jeg ikke hele tiden skal minde mig selv om, at jeg ikke er ved at dø af udmattelse.

Projektet har nu været i gang i tre dage og jeg er overrasket over hvor dårlig gåform jeg egentlig er i og hvor mange nye muskler, bliver vækket til live. Jeg har sat mig for, at gåturene skal foregå i et raskt tempo, hvor jeg gerne må få sved på panden og de skal foregå om morgenen, hvor jeg i gennemsnit, skal gå ml. 30-60 minutter .

Udover den dårlige gåform, (som allerede er i bedring) er jeg overrasket over hvor godt det føles og hvor meget jeg får ud af de relativt simple ture. Efter turene, har jeg ikke bare fået moderat motion, jeg føler også jeg har tænkt en masse gode, konstruktive tanker. Det har ligefrem været meditativt, hvilket mine løbeture aldrig har været, da de altid har været præget af negative tanker om hvor langsom og tung, jeg har følt mig. Løbeturene føles først godt, bagefter. Gåturene føles godt både før, under og efter.

Mennesket er skabt til bevægelse. Mange vil også gerne, men kan måske ikke gabe over den tungere motion. Gåture er overskuelige for de fleste aldersgrupper og det er let at passe ind i hverdagen, da det ikke nødvendigvis kræver dyrt motionstøj, omklædning og proteinpulver.

5 Gode Grunde til at Gå

1) Raske gåture styrker hjertet. Kvinder som går mere end tre timer om ugen, nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme med 35%

2) Gåture er gode for hjernen. Studier viser at folk der går, har bedre kognitive funktioner end folk der ikke går.

3) Gåture er gode for knoglerne. Bare 1,8 km. hver dag på landevejen, er med til at styrke knoglerne.

4) Gåture hjælper mod depression. Forskning viser, at 30 minutters gang 3-5 gange hver uge, reducerer depressionssymptomer med 47%

5) Gåture forbedrer din grundform. Selv ti minutters rask gang pr. dag, er med til at øge kroppens grundform.

Der er ikke mange undskyldninger, for ikke at komme ud at gå. Man kan gøre det alene, med familien, med vennerne eller i grupper. Man kan gøre det i al slags vejr og det kræver ikke en masse ekstra udstyr. Gå i et raskt tempo, som giver lidt sved på panden og mærk hvordan efterårsdagene bliver smukkere og humøret bedre, når der kommer lys til hjernen og asfalt under fødderne.

 

2 Comments

  • Hvor har du uendeligt meget ret! I det hele. Jeg har det præcis som dig. Tror jeg vil følge dit eksempel 🙂

  • Hej Marie, ej hvor er det dejligt at jeg ikke er den eneste her i Danmark/verden som lever hus mor måden! det er virkelig min benzin i hverdagen at jeg får lov til at passe på mine børn og min mand 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *