Smør – Danmarks bedste brand?

Glem alt om Bang & Olufsen, bacon, Mærsk, Arne Jacobsen og andre verdenskendte mærker/varer. Smør, nærmere betegenet Lurpak, er verdenskendt og folk elsker det. Udenlandske supermarkeder bugner med Lurpak i alle mulige afskygninger. Lurpak er Roll Roycen indenfor smør – et kvalitetsprodukt, som er over 110 år gammel. I Mellemøsten mener de ligefrem at Lurpaks logo, som er to lurer (musikinstrumenter) fra bronzealderen, er kendetegnet for Danmark.

Smør er en af madlavningens små glæder! Hvad enten det er brugt i madlavningen, på nybagt brød, som topping i en bagt kartoffel, på toppen af en stak morgensmads pandekager eller under pålægget på rugbrødet. Glem dog ikke smøret og dens fantastiske smag. Utroligt at man skal rejse helt til Mellemøsten for at blive gjort opmærksom på det danske smørs egenskaber. Så bare lige en lille reminder – brug smør!

Her er en opskrift, hvor smør gør forskellen:

Grillet kylling med hvidløgs smør:

Ingredienser:

1 hel kylling

salt og peber

125 g smør

4 fed hvidløg

1 citron (saften)

2 kviste timian (2 tsk alm. tørret timian)

Fremgangsmåde:

Tænd oven på 200 grader. Hak hvidløget fint og rør det ud i smøret. Lad trække lidt. Skyl kyllingen under koldt vand. Dup den tør med køkkenrul inden den bliver krydret med salt og peber. Lav nogle huller i skindet på kyllingen, hvor halvdelen af hvidløgssmørret puttes i. Citronsaften hældes ligeledes ned i hullerne. Timian-kvistene stikkes ind under skindet (almindelig tørret timian drysses over kyllingen). Resten af smørret fordeles ud over kyllingen i små stykker.

Lægges i et ildfast fad eller en bradepande – evt. med lidt vand. Steges i oven i ca.1 time og 15 min. Tjek evt. det tykkeste sted på kyllingen med et spyd. Spydspidsen skal være varm. Husk kylling altid skal gennemsteges. Lad kyllingen hvile inden partering og servering.

Written By
More from Julie Skals

River Cottage App

    Her er en lækker applikation til alle som elsker River...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *