Sådan går du til strygejernet

Af, Gæsteblogger, Knuth fra primabolig.dk

2014-01-30_1930Har du en kæmpe bunke med 12 krøllede, nyvaskede skjorter som bare venter på at blive strøget? Det er ingen hemmelighed at det kan tage en evighed, hvis strygningen skal gøres ordentligt – og det kan være meget tidskrævende. Heldigvis findes der metoder og ændringer i din stryge-proces, som ikke alene kan gøre strygningen af den store bunke skjorter hurtigere, men også gøre skjorterne mere velstrøget.

Afkalk strygejernet

Har du lagt mærke til lysebrune belægninger på selve overfladen af dit strygejern? Det er en sammenblanding af både kalk fra dampen som dit strygejern udskyder og fra afbrændt tekstil fra tøj som tidligere er blevet strøget. Udover at dette naturligvis ikke er særlig flot på dit strygejern, så nedsætter det også dit strygejerns effektivitet, da kalkbelægningen kan nedsætte både varme og dampproduktion, fordi den blokere for disse.

Heldigvis kan du forholdsvist nemt fjerne disse lysebrune kalkbelægninger. Der findes flere måder hvorpå det kan gøres på:

  • Den mest effektive men samtidig den mest risikable måde at fjerne belægningen på, er ved at benytte et barberblad eller skraber. Skrab så lodret og forsigtigt du kan indtil belægningen er væk. Husk, at ridser i strygejernet kan beskadige dit tøj, så vær ekstra forsigtig.
  • Brug lidt køkkeneddike til at skrubbe belægningen væk. Eventuelt mens strygejernet er lunkent, hvis det ikke virker ellers.
  • Varm strygejernet lidt op og gnid det med ren stearinlys. Stryg derefter strygejernet på et stykke tekstil du ikke skal bruge. Tilbage skulle gerne være stearin sammen med kalkbelægningen, og strygejernet skulle gerne være rent.

Lysebrune kalkbelægninger på strygejernet kan også være et udtryk for, at strygejernet er blevet en tand for gammelt, og skal udskiftes med et nyt strygejern. Hvilket leder mig til det næste punkt:

Nyt strygejern

At anskaffe sig et nyt, moderne strygejern er formentlig den mest effektive måde til en hurtigere og mere smertefri strygning. Ved at anskaffe sig et nyt strygejern – fortrinsvist ny model – får du den nyeste strygeteknologi, dampproduktion og ikke mindst strømbesparelse som alt sammen er med til at gøre strygningen hurtigere og lettere.

Der findes mange producenter og endnu flere modeller af strygejern på markedet i dag. Og derfor kan det være svært at beslutte sig hvilket strygejern man bør vælge – især set i baglyset af alle de smarte funktioner som der er at vælge imellem. Derfor har vi lavet en liste med funktioner vi mener dit fremtidige strygejern bør have som minimum:

  • Ordentligt design som tager hensyn til, at strygejernet kan komme ind i de snævre og vanskelige områder af tøjet.
  • Ordentlig dampproduktion – minimum 90 gram i minuttet.
  • Strømbesparende. Nogle strygejern gør brug af en sparefunktion, som gør, at strygejernet automatisk slukker ved længere standby. Ikke alene spare det dig for strøm, men eliminerer også risikoen for potentiel brand.

Herfra er du godt klædt på til valg af nyt strygejern. Men skulle du alligevel være i tvivl om hvilken du bør vælge kan du se en test af strygejern lavet af Primabolig her.

Bedre strygebræt

Underlaget som man stryger på kan betyde en evighed for hvad angår kvaliteten af strygningen såvel som tidsforbruget. Nogle strygebræt er ikke simpelthen ikke formet ordentligt i enderne, hvilket kan betyde en længere stryge-tid, mens andre bare er for ustabile til at holde på et 2-kilos strygejern. Sørg derfor for at få et solidt strygebræt som rent faktisk er beregnet til strygning!

Konklusion

Afslutningsvist vil jeg gerne pointere, at effektiv strygning ikke kun handler om at skabe de bedste rammer for strygningen. Eller det vil sige, at det er det primært. Men strygning kræver, ligesom alt andet i livet, også øvelse for at man kan blive god og hurtig til det. Et gammelt ordsprog lyder: “øvelse gør mester”, og det er bestemt også tilfældet her.

Øv dig frem, og prøv nye teknikker. Dermed ikke sagt at implementerer man overstående tips vil strygningen ikke blive lettere – det garanterer jeg at det bliver! Herunder en lille video om hvordan man konkret bør stryge en skjorte, hvis det er det man ønsker at stryge:

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Roadtrip Part 4 – Kørsel i Rom er ikke for nybegyndere!

Efter nogle særdeles afslappende dage på Camping Rubicone, satte vi kurs mod...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *