Sådan fjerner du grim lugt i uldtøj!

barb_wool-locks
Foto fra Twistcollective.com

Hej!

Jeg har købt de mest fantastiske gamle 60’er kjoler i uld – men de trænger til en kærlig hånd, for at sige det mildt.

Der er et par af dem der virkelig skal af-lugtes. Jeg overvejer hvordan, for de er nok i virkeligheden lavet til kun at vaskes i hånden eller professionel rens. Kan jeg bruge eddike til at fjerne lugten? Og skal jeg vaske dem i hånden eller på uldprogram i maskinen? Og kan jeg bruge både eddike og uldvaskemiddel? Og sidst men ikke mindst; lyder det for risikabelt at foretage noget af det nævnte selv?

Jeg håber jeg kan ordne det herhjemme og helst uden for meget besvær! 🙂 På forhånd tak for svar! Super sej blog, jeg har først lige opdaget den (men kan da afsløre at den ligger ganske pænt på en Googlesøgning).

Venlig hilsen, Christine.

 

SVAR

Hej Christine.

Fedt at du kan lide min blog. Tak 🙂

For det første kan du sagtens bruge eddike til at fjerne lugten med! Du køber bare en alm. lagereddike i brugsen til en 5’er og så hælder du den liter i en balje og spæder til med et par liter vand. Så lægger du dine kjoler ned i baljen og søger for at de bliver godt våde. Så lader du dem ligge i et par timer og lufter ud 😉 Derefter lægger du dem i vaskemaskinen (det er ikke nødvendigt at skylle dem inden) og så kigger du på mærkaterne og ser om de kan tåle vask i maskinen – hvis de kan, smækker du dem ind på 30 graders uldvask uden centrifugering og derefter tørre du dem på snoren. Er du i tvivl om mærkaternes betydning, så se evt. denne poster, som jeg iøvrigt sælger her! – der kan du nemt overskue det 😉

vaskeriwatermark

Du kan sagtens ordne det hele derhjemme og det er ikke spor besværligt. Til uldvasken i maskinen bruger du bare almindeligt flydende middel til uldvask – du kan dog også bruge en skånsom shampoo (til menneskehår), det er der noget uld der er glad for – hvis du gør dette, vasker du det bare i hånden – men ellers bare ind i maskinen ved 30 grader.

Jeg håber det lykkedes for dig. Eddikebehandlingen skal måske gentages et par gange, hvis det ikke tager al lugten første gang, men hvis du ikke gør eddike/vand blandingen for mild, burde det kunne klares i første hug. Tøjet skal ihvertfald nok overleve, hvis du bare bruger alm. lagereddike, og IKKE eddikesyre 😉

Pøj Pøj, Ann-Alicia Ilskov.

 

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Rød kuglepen på hvid sofa

Hej Inge Vi har fået rød tusch/kuglepen plet på vores hvide sofa....
Read More

3 Comments

  • Super råd med eddike som kan tage den “gamle” lugt.
    Jeg ville derimod nok være betænkelig ved at maskinvaske en over 40 år gammel uldkjole.
    Dengang var det meget sjældent at uld var superwash behandlet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *