Rengøring af Ståloverflader i Køkkenet


Hej, Med alle de hårde hvidevarer i køkken, som er med ståloverflade, undrer jeg mig over, at der ikke findes noget vidunderprodukt 🙂   Jeg har ihvertfald ikke fundet det. Jeg har et stort køleskab og fryser begge med stål – det er fyldt med “fingre” på, og jeg har købt diverse midler, som jeg ikke synes gør det helt pænt. Har desuden også en stål emhætte, hvor problemet er det samme.   Har I et godt råd til at få sådanne overflader pæne?

På forhånd tak! Lene

SVAR

Hej Lene.

Først afrenses stål på samme måde som alt andet helst med en grov klud med et affedningsprodukt evt. Ajax, eller anden universalrengøringsmiddel – dette burde egentlig være nok. Men  rør Wienerkalk op med denatureret sprit til en jævn grød og poler med en blød klud skyl efter med vand. Lav evt. forsøg i vasken inden du går igang med de andre stålting. Steder hvor de handler med hvidevarer findes der produkter som er færdigblandet eksempelvis Chromol, som påføres en klud og poleres på. Held og lykke!

Venlig hilsen, Inge Marie Johnsen.

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Peugeot – Kværne for livet

Peugeot har eksisteret siden starten af 1800-tallet og mærket er idag kendt...
Read More

5 Comments

  • Jeg har også en del stål i køkkenet og har prøvet en del “vidundermidler” uden effekt.
    Nu har jeg fundet ud af at “bekæmpe” fedt med fedt 🙂
    Først renser jeg det hele i bund med opvaskemiddel og sørger for der ingen rester er af sæben og lader det tørre helt. Derefter tager jeg en fed madolie og smøre ud på fladerne, lader det sidde en times tid og polere derefter det overskydende af. vupti så har man fine stålflader igen. 🙂 Til daglig rengøring er det så bare en klud med lidt olie på.
    Og nej overfladen er ikke fedtet at røre ved bagefter. 🙂

  • Hos os bruger vi et produkt der hedder WD-40, det er et smørremiddel som kan købes alle steder.Det sprøjtes på og tørres af med det samme og man får en meget flot og skindende overflade.

  • Har lige poleret tre køleskabe op efter rådet om først opvaskemiddel, tørre af, påsmøre almindelige olie, vente ½ time, tørre efter med rent viskestykke. Fantastisk billigt at få sine køleskabe til at stråle. Tusind tak 🙂

  • Prøv at bruge HÅNDTAGET i stedet for at tage på dørene…… så burde alle de fingre ikke være der 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *