Pusletasken, Et Unødvendigt Onde.

På ferie med familien oplevede jeg for et par uger siden et syn, som endnu gang gav mig myrekryb. En ung mand kom gående midt i sommervarmen med kombivogn – regnslag og myggenet lå klar i sidelommerne, manden havde rygsæk på, parasol på kombivognen, under vognen lå damens taske og hængende på styret – Pusletasken. Tasken som alle nye forældre tror de ikke kan leve uden – men jeg er her for at tale den stilfulde kvindes sag.

Blot fordi man bliver forældre, behøver man ikke købe hele den store barnevognspakke nede i babysam, for  så at lægge al sin stil på hylden. Men det har ikke blot noget med stil at gøre – det handler ikke mindst om hvor upraktisk en pusletaske er. Ja, upraktisk! Den fylder et ondt år og vejer ikke mindst det samme. Mange forældre tror, at de skal forberede sig på en atomkrig hver gang de går ud af døren med deres små vidundere – dufteposer, bleer, vådservietter, håndsprit, stofbleer, skifteunderlag, ekstra sut, legetøj, ekstra skiftetøj osv. Men forældre, fortvivl ikke, det hele kan gøres nemmere.

For det første, er der tasken. De kæmpe store pusletasker man kan købe er langt fra nødvendige. Hvis man i forvejen har en smart dametaske, (eller en ældre fed taske man ikke længere bruger), kan den med rette laves om til pusletaske). Hvis din egen taske har en god størrelse, så brug blot den og lad være med at investere i en kæmpe klods af en pusletaske. Invester i en lækker taske til dig selv i steden for en dyr pusletaske til dit barn, som du alligevel bliver træt af efter 4 uger, fordi tasken definerer dig mere end du definerer dig selv, som nybagt mor. Bevar din stolthed og forkæl dig selv med en lækker dametaske.

Når du så endelig skal på tur med dit lille vidunder, så pak kun det mest nødvendige. Lad være med at pakke nok til en hel vuggestue. Man kan jo idag få vådservietter i ministørrelse, f.eks. i Bilka. Og hvornår har man sidst været et sted hvor der ikke var et underlag man kunne lægge sit barn på, når det skulle skiftes? En stofble eller to er rigeligt. Og hvis man ikke kan undvære underlaget, kan man købe ekstra underlag i mindre format, til at have i dametasken.

Der er intet galt i at ligne en nybagt mor, men gør det dog med lidt stil og stolthed, således at det hele ikke handler om at opfylde dit barns unødvendige behov, men snarere om at forkæle dig selv lidt – Du har trods alt lige født et barn 😉

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Vind en af markedets bedste støvsugere!

Efter vi havde besøg af en dyrlæge, som tjekkede niveauet af støvmider...
Read More

15 Comments

  • Tak!! Sad lige netop og vidste ikke om jeg skulle tage den største eller næst største model og havde virkelig ikke lyst til at slæbe rundt på den:)

  • Nu er det jo ikke fordi jeg går og gør mig så mange overvejelser om pusletasker…… men jeg er helt enig i, at fordi man har født et barn, behøver man ikke smide alle tanker om stil overbord!! Og hvorfor købe en pusletaske, når en “Bayswater” kan opfylde behovet?!

  • ENIG – derfor den fine Barbara Bui under min barnevogn – kan man så skal man ;o) VI ER BARE SÅ GO’E!!!

  • Tjaaa – altså jeg ELSKER min Gaia og Ko pusletaske – synes den er SUPER fed i brun swirl og der er plads til alt hvad vi skal have med til både os selv og 2 unger under 4.
    Jeg hylder den stil der viser at jeg er mor med stort M 🙂

  • Hvor fedt, at du elsker din pusletaske. Vil også blot pointere at vi generelt mener, at en taske sagtens kan erstatte de mange tasker, som mange forældre render rundt med – så hvis din pusletaske har plads til det hele, er den jo netop lige det vi beskriver 😉 Desuden skal man jo absolut være stolt over at være mor, men bare ikke glemme sig selv og sin pengepung i børneræset, hvis man vil gøre det nemmere og billigere for sig selv, ved at bruge en taske man allerede har:) Og trods det at jeg ikke bruger en pusletaske føler jeg mig også meget som en mor med et kæmpestort M;) Bare det, at man bruger det der virker bedst for en selv.

  • Super……og jeg må vide hvad mærke eller hvor den taske på billedet kan købes…den er jo lige mig!!!

    KH

  • Tak for svaret. Den er jo helt utrolig og med den ved sin side ville det være svært ikke at være fornøjet. Har du nogen erindring om hvilken side det var. Det kunne være det var et brand som generelt havde humoren med i designet

  • Hej.
    Har også undret mig over udrustningen til atomkrig. Skal dog er kende at jeg også har haft en pusletaske, men de var ikke så kæmpestore for 25 år siden.
    Men en mulepose til 10 kr. kan vel også klare sagen, hvis man nu ikke er et mærkedyr eller har så mange penge.

  • Jeg fik tvillinger for 4 år siden og har altid brugt en ganske almindelig rygsæk. Nu bruger vi den til gymnastiktøj og lignende. Jeg tror ikke, at jeg vil tage en pusletaske med til puslinge gymnastik.

  • Jeg er enig lang hen ad vejen, men som mor til flaskebarn, så skal der også være plads til barnets mad, og det fås ikke altid i miniformat. Sutteflasker, mme, termokande (der er MANGE steder der ikke kan varmes vand, og næsten ingen jeg kender der har mikroovn) flaske med koldt kogt vand o.m.a. Det kan jeg desværre ikke have I min elskde slangeskinds Malene Birgertaske, så den kommer kun med når jeg er ude, uden lillemanden 😉

  • Jeg er helt enig. Der findes så mange lækre og stilfulde pusletasker på markedet, så hvorfor ikke købe en af dem? En lækker pusletaske koster cirka det dobbelte af de billige, som er kedelige og i dårlig kvalitet. Husk på at hvis du køber en ordentlig pusletaske, så kan den bruges som almindelig taske efterfølgende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *