Pas godt på de følsomme planter, når kulden kommer

Skrevet af Lone & Marianne, HAVEFOLKET.com
Fotos v. Lone Biehl.
citron

Hører du til blandt dem, der ikke kan lade være med at lade middelhavslandenes stemning dukke op på terrasse eller altan henover sommeren i form af citron- eller oliventræer, er det ved at være op over, at du skal tage aktion, hvis du gerne vil gemme herlighederne til næste år. De kolde vinde og den mørke tid står for døren, men du kan endnu nå at redde de frostfølsomme planter.

Hvis du har en havestue eller et orangeri, der kan holde temperaturen over 5 grader vinteren igennem, er opskriften ganske simpel. Så skal dine planter blot flyttes derind. Det er også en mulighed at indgå en aftale med et af de såkaldte “plantehoteller”; dvs. firmaer der specialiserer sig i at passe godt på dine frostfølsomme planter henover vinteren (Find dem via google!).

IMG_0038

Men… hvis du nu gerne vil selv, så er her et par gode råd:

#1. OVERVINTRING
Lad først og fremmest træerne stå ude så længe som overhovedet muligt! De kan godt tåle en lille bitte smule frost. Vent gerne, til du hører frostvarslerne, og så skal de ind.

Husk, det er kun planter som oliven og citrus – der har træagtige stammer og grene – som kan tåle lidt frost. (Chili og andre med “bløde og urteagtige” grene og blade kan absolut ikke)

#2. LYS OG TEMPERATUR
Sørg for at planterne står lyst og køligt. Har du en garage eller en kælder, er det helt perfekt. Nogle vintre kan man sikre en overlevelse ved opbevaring i drivhuset godt indpakket i bobleplast og evt. tæpper, men hvis du vil være sikker, skal du have dem ind og stå frostfrit!

Planterne trives allerbedst ved ca. 10 grader i vinterperioden, men det kan også lade sig gøre at have dem inde – bare du sikrer, at de får rigtig godt med lys, og du passer dem med vanding.

IMG_0392

#3. VANDING
Ja, så er der jo lige det med vandingen. Kunsten er at vande tilstrækkeligt, men ikke for meget – dvs. en sparsom vanding. Vand cirke én gang hver anden uge (står de inde i stuetemperatur skal det være oftere). Hold godt øje med bladene, for på dem kan du se, om der mangler vand. Du skal også kigge efter, at der ikke går lus i planterne (især citrusplanterne har risiko for dette).

Middelhavsplanterne vil komme til at tabe blade, hvis de står for varmt, eller hvis de står for mørkt. Og det er faktisk helt ok – bare de ikke taber ALLE bladene.

Justér med vanding, kølighed og lys: Moderat vanding, rimelig med lys og så køligt som muligt. Et gammelt huskeråd siger, at hvis du vander lige så mange gange, som temperaturen viser, så er du på den sikre side. Hvis de står ved 5 grader, så vander du (sparsomt) 5 gange henover vinteren.

IMG_0390
#4. TILPASNINGOg, når du så tager dem ud igen, så skal du huske, at de langsomt (!) skal tilvænnes forårslyset og varmen. Når det igen bliver varmere i løbet af april måned, kan du tage planterne ud igen, men ikke i direkte sol med det samme. Når de har vænnet sig til at være ude (efter nogle dage) kan du sætte dem i solen nogle timer og så tilbage igen. Find evt. en placering, hvor der kun er sol få timer om dagen, indtil du efter måske en uge flytter dem ud til den solrige placering, som de elsker.HUSKEDE VI NU AT NÆVNE…

at du ikke må flytte planterne fra en 3 graders kold terrasse og direkte ind i dit varme hus. Vælg fx at tage planterne ind om eftermiddagen, hvor de har stået lunt og godt i efterårssolen og så kan komme ind i din lune garage eller det frostsikrede skur. For ellers går det galt! Planterne risikerer at få et chok med de store temperatursvingninger, og så klarer de ikke vinteren.

Følger du anvisningerne her skulle der være en rigtig god mulighed for, at du igen til foråret kan nyde din middelhavsinspirerede have eller altan.

Læs meget mere om have, krukker og frostfølsomme planter på HAVEFOLKET.com

HAVEFOLKET er et online havemagasin, der drives af passion og kærlighed til haven samt et ønske om at skabe et naturligt samlingspunkt for det danske havefolk. Magasinet er gratis – alle kan læse med – og der er mulighed for at drøfte alverdens havespørgsmål.

IMG_9647

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *