Nyt Køkkenalrum, hvad skal man vælge???

IMG_1413

I efteråret fik vi en vandskade, som ødelagde dele af vores stueetage. Efter mange lange overvejelser, har vi så endelig besluttet os for, at vi ikke bare skal reparere de skader der er sket, men simpelthen ommøblere vægge og rum i hele stueetagen. Dette betyder, at vi skal have et nyt køkkenalrum. Når man elsker at være husmor og elsker at lave mad, er køkkenet uden tvivl hjemmets vigtigste rum. Derfor er vi nu på udkig efter fede køkkener og tager gerne imod god råd og erfaringer, fra alle der læser med.

IMG_1404

Vores mål med køkken-alrummet er at det skal være alt-favnende. Det skal være husets hjerte, hvor vi mødes, spiser, laver mad, laver lektier, holder fødselsdage, klipper julepynt og meget mere. Når man har både hund og børn, kan det ikke undgås at meget af livet leves i køkkenet, hvor jeg tit og ofte bager, kokkererer, laver videoer, tester produkter og finder på nye tricks. Derfor søger vi Danmarks bedste køkken-løsning og den skal naturligvis være smart!

Smart, som i at vi ønsker et fremtidsorienteret køkken, hvor al belysning, rullegardiner, ovnen mm. kan styres med mobilen, eller hvor det er selvstyrende. Det kommer der meget mere om senere. Men først og fremmest glæder vi os bare til at få væltet nogle vægge og finde den helt rigtige løsning til vores nye køkken-alrum. Opdatering følger 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *