Noma, en restaurant der serverer mad, som naturen selv ville lave den.

DSC_0414

Igår aftes havde jeg den udsøgte fornøjelse, at besøge Restaurant Noma i København. Egentlig har jeg haft en drøm om at gæste Noma de sidste tre år, da jeg synes det er helt fantastisk, at vi har verdens bedste restaurant liggende lige der i hjertet af vores dejlige hovedstad. Jeg elsker nordisk mad og er på toppen over, at nogle af verdens dygtigste kokke bruger så meget af deres tid på, at dykke ned i den nordiske muld og vende hver en reje for, at finde ud af hvordan man kan udvikle og spise vores umiddelbart jævne flæskestegsprægede porre-kartoffel køkken. Jeg er faktisk så meget på toppen over det, at jeg for snart tre år siden navngav vores dejlige livsglade, madelskende labrador efter den populære restaurant.

DSC_0420

Men igår skulle det ikke handle om vores kære firbenede familiemedlem. Igår, fik vi lov at få en kulturoplevelse udover det sædvanlige.

Lige fra vi ankom blev vi mødt af stor gæstfrihed og fik en personlig og varm betjening. Til trods for at vi kom, som helt jævne middelklasseborgere fra leverpostegsrækkerne, følte vi ikke på noget tidspunkt, at vi blev talt ned til eller at vi stillede nogle dumme spørgsmål. Det hele foregik i øjenhøjde og det gav en afslappet aften rig på forkælelse af smagsløgene.

DSC_0376

Der var intet menukort og ingen prislister. Man har kun et valg, når man sætter sig til bords på Noma. Man sætter sig ned, læner sig tilbage og lader sig forkæle med et festfyrværkeri af mad. Ikke engang salt og peber var tilgængeligt. Alt er iscenesat og smagt til, så man ikke skal bekymre sig om andet end, at åbne og lukke munden og nyde.

DSC_0382

De første 7-8 retter kom så prompte og hurtigt efter hinanden, at man knapt kunne nå at tænke over hvad det var man lige havde spist. Det var både en lille smule forvirrende, men også helt fantastisk fordi tjenerne var over os som lette hvirvelvinde, der kom og gik og serverede os lækre mundrette bidder af mad, som jeg hverken kan huske hvad præcist hed eller hvad præcist smagte af.

DSC_0370

Der var kålrabier udhulet og serveret som kokosnødder, med egen saft tilberedt i eget hovede.

DSC_0375

Vi fik en fantastisk fortolkning af æbleskiver, krydret med græshoppere og spækket med lækkert cremet fyld.

Derudover blev vi budt på vagtelæg. Blomkål grillet med gran. Lækkert knasende og sprødt mos. Og grillede porre, som gemte på en lækker stilk, der lå fint udskåret og søppede i en smag af torskerogn.

DSC_0377

DSC_0379

Det hele emmede af nordisk mad. Der var ikke nogen eksotiske grøntsager fra de varme lande og man blev lykkelig i låget af de nye fortolkninger af den velkendte mad.

DSC_0383

Dog var der retter, til at starte med, som hverken min mand eller jeg var ellevilde med smagen af. Fx. var kålrabijuicen ikke noget man uhæmmet bællede i sig, men her kaster man iøvrigt, hurtigt alle de amerikaniserede grovædende tendenser over skulderen, fordi det straks går op for en at på Noma, er de enkelte retter ikke er til for at gøre dig mæt på en gang. Man spiser små bidder her og der og smager på de myrekrydrede, hyldeblomstsaltede lækkerier, og så kommer mætheden langsomt snigende.

DSC_0386

Halvvejs igennem aftenen hviskede min mand til mig med et glimt i øjet, “Måske det hele bare er kejserens nye klæder?” Han var lidt i tvivl om han skulle grine eller græde, fordi maden var så utraditionel og han var nok lidt skuffet over sig selv, fordi han oplevede at der var få ting, som ikke lige var ham. Dette er ellers sjældent for min mand. Han spiser normalt alt mad med den største vellyst. Vi blev dog enige om, at det ikke var nogen skam at der var nogle af juicerne eller retterne som ikke lige var favoritter.

DSC_0401

Det hele er jo netop en symfoni af smagsvarianter, nye og banebrydende måder at lave mad på. Vi anede ikke hvad vi skulle forvente – ville bøffen og saucen komme på et tidspunkt? Og hvad med suppen og chokoladen og isen? Ville der være nogle “normale” aspekter i menuen. Vi anede intet, idet der som sagt ikke var et menukort. Dette gjorde oplevelsen endnu mere berigende.

DSC_0395

Vi følte vi var små børn i Tivoli og hele tiden sad vi og ventede på hvad den næste rutchebanetur ville byde på. Det var en forestilling af mad hvor intet var overladt til tilfældighederne. Alt var placeret på tallerkenerne med yderst delikate hænder og det øgede følelsen af, at man var en værdsat gæst. Vi glemte alt om børneliv, sene arbejdstider og skoleopgaver derhjemme. På Noma kan man kun leve i nuet.

DSC_0403

Som aftenen skred frem kom retterne ind i et mere moderat tempo og langsomt men stødt mærkede man en dejlig fornemmelse af mæthed lægge sig til rette i maven. Det var ikke den oppustede, kulhydratstrættende mæthed monteret med en sauce af fløde og sukker – det var en let følelse ovenpå en bund af lækre håndplukkede blomster, urter og løg.

DSC_0388

Menuen var selvfølgelig sammensat af årstidens favoritter og mest modne godter. Således fik vi ingen stor bøf af elg, men et lækkert stykke mørt and omkranset af pære og små søde svenske kartofler kogt aldente til den perfektion, som Noma har skabt. For som min mand sagde, “Selv hvis man var utilfreds, ville man ikke kunne sende noget af maden tilbage til køkkenet med en klage over, at det ikke var kogt eller stegt forkert, for man har ingen anelse om hvordan den rigtige måde, at koge og stege det her på er. Det hele er så nyt. Det er fantastisk!”

DSC_0415

En anden ting, som imponerede os var at vi som ikke-alkohol-drikkende folk, blev budt på en juice menu, som slog benene helt væk under os. Nogle af juicerne var mindre gode og andre fantastiske, som fx. Æble/gran juicen. Hvorfor har ingen fundet på det før!? Som regel, bliver man budt en kedelig Fanta eller en tam version noget hyldeblomst med brus, når man spørger om en restaurant har noget alkoholfrit drikkelse. Visse steder byder de på alkoholfri vin, men sjældent er der kræset for de alkoholfrie gæster, som vi oplevede det igår. Der tog de kegler!

DSC_0393

Da aftenen gik på hæld, begyndte vi at snakke om hvordan sådan en oplevelse ville være for mange af vores familie, venner og bekendte. Måske ville de først blive skuffede og ville endda sidde uforstående overfor de små nytænkede retter og nogle ville muligvis tænke, at noget af det ville virke ulækkert (søpindsvin og myrer fx.) Men hurtigt blev vi enige om, at Noma er som at tage til et Haute Couture modeshow i Paris. Folk sidder og kigger på kreationer, som er vildt flotte, men som man ikke umiddelbart kunne forestille sig at se på normale mennesker i gadebilledet. Det er en udstilling af det allermest topmoderne og nye indenfor sin kunst og det samme gælder Noma. Det vi oplever idag på Noma, vil om et par år have spredt ringe i vandet ud til resten af verden. Måske kan vi en dag købe Rynkebys variant af Æble/gran juice og købe myrekrydderier i Kvickly? Det er den måde kvalitet forgrener sig på og bliver til en del af menigmandens liv.

DSC_0392

Det hele blev rundet af med flere små delikate desserter, hvoraf den ene bestod af den en smagfuld blommekompot, som skulle nydes med kartoffelmos og en lækker sød creme. Hele mundfulden kom til live i munden og mindede om den klassiske risalamandsmag og straks var man hensat til juleaften.

DSC_0406

I farten og duperingen fik jeg slet ikke nævnt det lækre ølandshvedebrød toppet med jomfrukernet smør og fedt, som min mormor ville elsket. Den lækre solbæris som lå mellem to tynde stykker brød, rejerne som lå inde i blade, pyntet med små blomster, lagt ovenpå olie og en version af flæskesværd overtrukket med chokolade, samt en wienerbrødsvariant i topklasse.

DSC_0380

Regningen kom til sidst og vi var egentlig overraskede over den beskedne pris. Har man prøvet andre gode kvalitetsrestauranter og tænker man over, hvor mange timer mandskabet på Noma arbejder på at forfine deres menuer og hvor mange kokke og tjenere der servicerer en, når man gæster restauranten, samt det faktum at man får intet mindre end 20 forskellige velovervejede og velkrydrede retter, så syntes vi ikke at 1500 kr. kuverten var spor dyrt! Vi taler verdenseliten inden for mad og her er vi i et prisleje, hvor de fleste ville kunne overskue at spare sammen til et besøg.

DSC_0424

Efter tre timers spisning blev vi budt på rundvisning i Nomas forskellige køkkener, anretterrum, personalerum og ikke mindst Rene Redzepis udviklingskøkken på førstesalen. Der var ingen selvhøjtidelighed at spore nogen steder, kun en taknemmelighed over, at man var der. Det var som om vi gjorde dem en tjeneste og ikke omvendt, selvom det var os der var på besøg i deres køkken, som var ved at blive lukket ned for natten, idet vi var de sidste gæster til at forlade etablissementet.

DSC_0430

DSC_0431

Jeg vil anbefale alle at tage på Noma, høj som lav! Forkæl jerselv eller med andre ord, lad Noma forkæle jer! Giv dig selv en gave i form af en kulturel madoplevelse, som i den grad vil føre dig til en anden madplanet end den du til dagligt befinder dig på, med mindre du arbejder på Noma. Og nej, det er ikke bare mad! Det er nye dufte, udsøgte smage, minder om barndommen, drømme om fremtiden og ikke mindst en livsbekræftende nutid, man oplever hvis man gæster verdens bedste restaurant ved vandet i København.

DSC_0425

 

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *