mor med lille m

foto

Jeg erkender det blankt. Jeg er ikke den fuldkomne mor, med en usigelig lyst til at bygge papirsflyvere, lave legoslotte, fremstille trylledej i 14 forskellige farver og finde på lege som er udviklende for mine børns kendskab til bogstaver og tal. På mange måder ville jeg ønske at jeg var. Jeg ville ønske, at jeg kunne sidde og fordybe mig i lege med min søn i timevis og leve mig ind i hans indre univers af ildspydende drager og små mænd med sværd og flyvende, neonfarvede biler.

Som mor, ser jeg en masse kvinder omkring mig, der er travlt optagede af, at læse blade og bøger, om hvordan man er den perfekte mor. De er på fornavn med alle tigerspringene, de ved hvor man køber økobleerne og deres børn har aldrig smagt et eneste E-nummer. Jeg tager mig selv i nogle gange, at se op til dem og tænker, at de må have det mest perfekte, bekymringsfrie liv. På mange måder går deres liv op i en højere enhed, når de får børn. Det er deres livsmission. De lægger sig selv til side for, at være alt for ungerne og disker op med alskins fantastiske hjemmebryggede lege og godter, for at give de små poder alt den opmærksomhed der overhovedet er mulig at indsluse. De har taget en god uddannelse først, for så at sørge for, at der er tid og rum og penge til drømmebørnenes behov, når de nøje planlagt ankommer fem dage over termin.

Jeg tænker over hvorfor jeg ikke er en af dem, der har planlagt alt så nøje. Ville det gøre mig lykkeligere, hvis jeg ikke var ung, studerende og mor til to? Ville det gøre mine børn større gavn, hvis jeg havde en sækfuld penge med hjem hver måned til tant og fjas og golftimer? Og hvorfor lever jeg egentlig ikke for mine børns opmærksomhed, selvom jeg elsker dem?

Efter lange overvejelser, er jeg nået frem til en konklusion om, at jeg nok ikke er den altofrende, perfekte curlingmor, fordi det er jeg simpelthen for selvisk til! Jeg har levet livet, har rejst, har arbejdet og har hygget mig. Jeg har ikke haft travlt med at tage en forkromet uddannelse, men har til gengæld oplevet steder og mennesker, som bøgerne ikke kunne have beriget mig med.

Med den selviske konklusion i rygsækken, har jeg gået og tænkt over, hvad det får af konsekvenser for mine børn, at jeg ikke time ud og time ind har siddet og gransket blade og bøger, om hvad der er bedst for deres ve og vel. Jovist sætter jeg mig ned og leger med dem, vi bygger huler, vander blomster, tager i badeland og spiser lyserøde slikkepinde spækket med sukker, men generelt tænker jeg ikke hele tiden over, hvad der er bedst for mine børn på det stadie hvor de nu befinder sig. Jeg er ikke særlig obs på hvad min baby må spise og hvornår – hun får bare lov til at smage lidt af det hele. Jeg ser ofte TV og læser aviser, mens de leger selv og jeg gør gerne badeværelset rent mens de er i bad, isteden for at lege med dem i badekarret. Kald mig en dårlig mor, men på den måde har jeg mere tid og overskud til mig selv og manden, efter ungerne er lagt i seng, og er det ikke det der er det vigtigste?

Efter at have set op til de kvinder der tilsyneladende har styr på det hele med børn der synger sig igennem tabellerne, klapper i takt og kan alle fremmedordene, har jeg kapitulererende kastet håndklædet i ringen. Ja, jeg vil hellere se den nyeste Scorsese-film, end jeg gider bygge den togbane for femte gang, bare så min søn igen kan ødelægge den med sin laserrobot, og ja, nogle gange vil jeg hellere ligge og læse i min seng, end jeg gider sidde og synge “klappe klappe kage” for tiende gang. Jeg elsker mine børn inderligt og højt og jeg ville give min højre arm for dem, men altså ikke den venstre! Jeg kan være nok så meget for mine børn, men hvis jeg ikke engang imellem er noget for mig selv, så mister jeg til sidst al min egen integritet og personlighed. Mit parforhold vil dø hen i skemaer omhandlende lortebleer og hjemmelavet mos, samt diskussioner om hvor højt TV’et må larme efter puttetid.

Hvorfor ikke lære vores børn, at der er andre mennesker i verden end dem, andre lyde de skal lære at falde i søvn til, end bare stilheden? Hvorfor ikke bare angribe manden med våde kys ude på badeværelset mens ungerne ser TV inde ved siden af? Hvorfor skal det hele være så stift og Facebook-perfekt? Slip tøjlerne og lev en smule, selvom der er børn tilstede. Lad ikke denne uges ophidsende oplevelse, være en tur i indkøbscentret med alle ungerne i vognen. Giv dig selv en daglig pause i eget hjem, til at trække vejret i enerum. Lad børnene vente, mens du snakker med andre i telefonen, lad dem skrige på opmærksomhed 30 sekunder længere end ellers, så du kan nå at kysse manden goddag, når han kommer hjem fra arbejde. Måske vil vi opleve at vores børn bliver bedre til at tage hensyn, bliver bedre til at underholde sig selv, bliver mere kreative i deres lege og at de kommer til at opleve, at mor og far prioriterer hinanden lige så meget, som de prioriterer dem, hvis ikke mere. Hvilken gave det ville være, at give sine børn!

Jeg sender al min respekt ud til de kvinder der får hele orkestret til at spille, men til jer der sidder forpustet tilbage med trætheden og den manglende evne til, at gøre det hele efter bogen siger jeg, Omfavn jer selv! I trænger til det. Smæk fødderne op på bordet, vær stolte over at I giver plads til jer selv, i jeres eget liv. Det er der nok mange der får gavn af.

 

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Kalk i Håndklæderne

Vores håndklæder er blevet stive og hårde af for megen vask i...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *