Less Is More!

Den moderne familie lever en travl hverdag med færdig-mad, take away, Cilit Bang, Vanish, konserveret mad – kort sagt omgiver den moderne familie sig med ting, som bare lige skal gøre tilværelsen lidt nemmere… Men gør disse ting så livet lidt nemmere?

Jeg bliver i tvivl, og tænker tilbage på min tid som nybagt mor, hvor man kunne købe sig fattig i babyting. Som fattig studerende og mor var det ikke helt nemt at få til at hænge sammen, at skulle ligne en mor i Prada, have en søn pakket ind i LEGO-tøj, have Lamaze udviklingslegetøj liggende i stuen og alt hvad der ellers hørte med til, at have et barn i huset.

Og det er ikke så lidt, der skal til ifølge børnemagasinerne, for det er nemlig ikke nemt at være forældre. Det er faktisk meget, meget kompliceret og kræver helst en (lang) videregående uddannelse og en utømmelig konto. Hvordan kan det egentlig være at min generation er vokset op uden, at have brugt den ergonomiske vippestol som spæd, og den dag i dag stadig kan gå oprejst? En episode står klart i min hukommelse:

Da min søn var lille skulle jeg 2 dage i sommerhus med min veninde og hendes to børn. De slæbte ting og sager ind i sommerhuset, som jeg aldrig havde set før. Iblandt var et barnetolietsæde, hvilket jeg aldrig havde hørt om. Min venindes datter var vokset op med dette sæde, hvilket resulterede i at hun ikke kunne sidde på et almindeligt toilet. Tænker bare om dette sæde, så skal medbringes overalt – selv i FAKTA?

Da jeg så kommer med min lille trolley, kiggede min veninde forarget på mig og spørger: er det alt hvad du har med til dig og din søn? Skulle jeg føle mig som en dårlig mor, som frarøvede min søn udvikling eller som en mor der var taget på ferie med sin søn, for selv at udvikle ham?

For her er problemet, køber man alle disse ting til hjemmet, dit barn, dig selv, din mand, din hund, så forpligter du dig også til at bruge dem, og det er da lige noget, som kan gøre en stresset hver dag!

Tilbage til den simple hverdag, hvor man ikke er omgivet af ting. I stedet omgiver man sig med nærværd og på den måde er man den autentisk. Et udtryk indenfor tøjmode passer vist her less is more (Laisse, c’est mort, citat: L. Mies van der Rohe).

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Når Skinsofaen Lugter “Gammelt”

Kære Inge! Vi har arvet en lækker skindsofa, som vi er meget...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *