Kalkfjerning

Som altid når der er Tour de france, bliver jeg så frygtelig produktiv. Hunden kommer på græs i haven og gummihandskerne kommer frem. I modsætning til mange andre, elsker jeg nemlig at gøre sommerrent. Der er så meget god sport i juni-juli og det skal køre i fjerneren… I baggrunden… For sådan noget som cykling og le Mans, kan sagtens blot være noget man lytter til, ihvertfald den første halvdel. Igår bød det på oprydning af 1. Salen med en gennemgang og organisering af al børnetøjet, udsmidning af ting, rengøring helt om bag sengen og så nåede jeg lige at stryge tøj til de sidste 30 min. Af dagens etape af Touren.
Idag stod den på kalkfjerning i mit badeværelse. Både armaturer, ringen omkring armaturerne, fliserne i badet samt toiletkummen trængte! Jeg var klar over at det trængte til et effektivt middel, så jeg fandt eddikesyren frem til de værste steder. Jeg skildte armaturer ad og gjorde fliserne våde i bruseren, så fugerne kunne blive mættet. Så blandede jeg eddike og vand og hældte det både i håndvasken, i brusekabinen, i brushovedet og i toilettet. Der hvor kalken var værst, mættede jeg toiletpapir med eddike og lagde det så på. Så slog jeg vinduet op, lukkede døren til toilettet og ryddede lidt op imens.
En halv time senere vendte jeg tilbage med mine handsker og min grove svamp og så gik det ellers løs! Kalken var let at fjerne og til de genstridige steder, som fx. hullet under armaturet i håndvasken, brugte jeg en spids genstand til let at skrabe det af, fx. En lille kniv eller en saks.
Mange siger at eddike ikke er godt på fliser og det er ganske korrekt hvis fliserne er ubehandlede eller er marmor men hvis de ellers bare er gjort våde på forhånd og man ikke lader eddiken ligge for længe så skal de nok klare sig. Er man i tvivl så prøv et lille område af, inden du for alvor går i gang.
Resultatet blev mindre kalk og et mere skinnende toilet. For nogle vil der ikke være den store forskel at se, men for mig betyder det en længere og pænere levetid til mit badeværelse og det har jo også sin værdi. Go sommer!

20130717-111732.jpg

20130717-111957.jpg

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Misfarvet lyst uldbetræk

Hej Alicia Jeg har arvet 2 lænestole fra min bedsteforældre. De har...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *