Kalk i bruseniche af plastic

Hej. Jeg har et problem med kalk i min bruseniche. Jeg kan se at der er svaret på lignede spørgsmål før, men der har det været på fliser. En bruseniche er jo lavet af gennemsigtig plastik og det gør dels at  kalket er virkelig tydeligt og dels, at materialet måske er mere sart end fliser? Håber du har et godt råd, der er kalk ISÆR på siderne af brusenichen og lidt på bunden. MVH. Senia.

SVAR
Hej Senia.
Fremgangsmåden er næsten den samme. Afvask først med et affedningsprodukt, eks. opvaskemiddel eller et universalrengøringsmiddel for, at tage alt gammelt sæbe og kropsfedt.
Skyl grundigt med vand. Herefter tages afkalkningsmiddelet (Evt. almindelig lagereddike) og kommes på evt. en moppe/klud og vaskes nedefra og opefter. Lad det virke et par minutter, det må dog ikke tørre ind. Vask evt. igen nedefra og op. Du kan vaske med en microfiberklud, men skuresvampe er forbudt da de ridser, så det er begrænset hvor hårdt du kan gnubbe, for ikke at ødelægge med for mange ridser. Skyl grundigt med vand og vask til sidst med evt. opvaskemiddel eller universalrengøringsmiddel for at neutralisere syren.
En god ide er en skraber i badeværelset, så man altid lige kan trække vandet af efter bad.

Held og lytte.
Venlig hilsen
Inge Marie Johnsen og Ann-Alicia Ilskov.

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Er robotstøvsugeren pengene værd?

De sidste par år er de såkaldte robotrengøringsmaskiner stormet frem! Robotgulvaskere, vinduesvaskere,...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *