Mangler du et boost mod ondt i halsen, influenza eller forkølelse, så kommer der her en lille opskrift på en lækker, opkvikkende the.
Skær et stykke ingefær, 1 fed hvidløg og en halv chili i små stykker. Læg dem i en kop sammen med en spsk. sirup, sukker eller honning. Hæld kogende vand over og lad det stå og trække 5-7 min. Si evt. “indmaden” fra, så du ikke sluger chili- og hvidløgsstykker, mens du drikker. Hvis du gerne vil have det stærkere, så lad “indmaden” blive i så den fortsætter med at trække.
Hvis du laver the’en til børn, så kan du undlade chili, så bliver den knapt så stærk – og tilsæt evt. lidt mere honning/sukker/sirup.
Chili, hvidløg og ingefær er fantastiske ingredienser. De indeholder vitaminer og andre gode sager, som forstærker immunforsvaret.