Hundetis på ægte tæpper

Mine hunde har ind i mellem tisset på mine ægte tæpper. Jeg har (hvis jeg har opdaget det) forsøgt at suge det op med køkkenrulle, duppet med vand og tørret det med køkkenrulle eller klude. Hvis der har været en plet har jeg brugt danskvand og kartoffelmel, med stor succes. Imidlertid har det åbenbart stadig kunne lugtes, og derfor hænder det at hundene tisser på samme steder. – Hvad kan man gøre for at fjerne lugten? – Jeg har undersøgt muligheden for at få tæpperne vasket professionelt, men da der er tale om 9 ægte tæpper, vil det blive meget kostbart.
Med venlig hilsen
Ellen Margrethe Duus

 

SVAR

Hej Ellen
Den bedste måde at rengøre ægte tæpper er at lægge dem med oversiden nedad ude i sneen og her banke dem og trække dem rundt i sneen, de bliver meget flotte i farverne osv. men det er ikke lige aktuelt i øjeblikket.
Opløs sæbespåner i varmt vand, nedkøl til lunkent vand og vask herefter tæpperne, sug op evt. med gamle håndklæder.
Lej evt. en tæpperenser og opløs alm. vaskepulver i varmt vand, nedkøl til lunkent og rens så tæpperne.
Held og lykke.
Venlig hilsen
Inge Marie Johnsen

1 Comment

  • Hej,
    Jeg ved godt, at dette indlæg er gammel, men jeg håber, at det bliver set.

    Jeg har et langhåret tæppe fra IKEA, som min plejehund har tisset på og jeg opdagede det først en til to dage efter, da huset lugtede at tapetrens.

    Kan det reddes og hvordan?

    På forhånd tak
    Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *