Holder de nye parfumefri bleer tæt?

Vi har nu igennem det sidste stykke tid været i fuld gang med at teste to nye bletyper. Vi har haft et lille panel på 5-6 familier, som har hjulpet os med at teste og som hver især har sendt os deres meninger om de nye bleer.

BLE NUMMER 1

Den første bletype vi har testet er “Bleer” som forhandles i Netto. Bleerne er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og formålet med bleerne har været at lave en lavprisble af høj kvalitet.

bleer

Bleen fås i tre størrelser

Midi 82 stk. Vejledende udsalgspris 73 kr.

Maxi 70 stk. Vejledende udsalgspris 75,50 kr.

Junior 58 stk. Vejlendende udsalgspris 71,50 kr.

image kopi 7

Bleen var vellidt blandt testerne. Generelt levede den op til vores forventninger omkring en god ble, men lidt kritik fik de også. Disse var kommentarerne fra nogle af vores testere.

1) De føles lidt tykke og stive, men de sugede godt og blev fint bløde når de var “våde”. Har dog haft lidt problemer med at afføringen lækkede lidt. Måske er barrieren ikke kraftig nok. Jeg synes de var for korte, om man vil, sådan at det bagerste stykke med tapen ikke var langt nok. Det stak ikke langt nok ud i siden, så det krævede enten held eller at Julius lå stille, at få bleen til at sidde ordentligt. Jeg har tilfældigvis også prøvet dem en størrelse større, men 5’eren er alt for stor, så jeg vil ikke mene at det er fordi Julius er for stor til 4’eren. Men kunne til gengæld godt lide at der var elastik bagi, for det gjorde at de sad godt ind til ryggen.

image kopi 8

2) Vi bruger dem faktisk og jeg synes de er okay, og især fungerer de godt som natbleer – de holder ihvertfald godt på tis uden at blive klam-fugtige udenpå, hvis du forstår, hvad jeg mener!? Men de er også meget store og tykke, så det hænger nok sammen. vi plejer at bruge Aldi bleer, og dem vil jeg nok fortsætte med igen bagefter om dagen ihvertfald. Men overordnet, synes jeg faktisk de er gode… 8 ud af 10. Augustas hud har ikke reageret på nogle af bleerne, så på den front har jeg ikke rigtig noget at bidrage med.

3) Vi var rigtig glade for Bleer, de holdt tæt, men vi synes at stykket med tapen var alt for kort. Omkring maven var der ikke meget plads at sætte bleen ordentlig på plads, på, hvilket var ærgeligt, da bleen ellers var rigtig god til prisen. Men super fedt at de er venlige mod huden og generelt holdt de jo ellers tæt.

4) Vi prøvede de nye “Bleer” på vores lille søn på 8 måneder. Vi havde forinden haft problemer med, at han tissede igennem om natten bl.a. med Liberos bleer. Det skete ikke med “Bleer” – så et thumbs up på den konto. Ellers har jeg ikke så meget at sige om bleerne andet end at jeg synes de er lidt grimme. Men udseendet er jo så absolut sekundært. De holdt tæt og virkede behagelige – det kan vi li. 

Overordnet set slipper Bleer af med 3 ud af 5 støvkoste. Manglerne var altså indenfor pasform, manglende omtanke indenfor design (bare fordi man laver en billig ble, må den jo gerne se pæn ud), og så det at de var ret tykke.

 

BLE NUMMER 2

Den anden type Ble testpanelet testede var de nye bleer fra Levevis, som forhandles i Føtex og Bilka. Disse bleer er også deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer desuden det Nordiske miljømærke, “Svanen.” Bleerne bryster sig af det nye og patenterede Drylock system, som eftersigende giver en ultratynd slim-fit ble med en effektiv, høj sugeevne.

image kopi 6

Bleen fås 4 størrelser

Newborn Mini 39 stk.

Midi 34 stk.

Maxi 31 stk.

Junior 29 stk.

De vejledende udsalgspriser på alle varianter er 54,95 kr. i Føtex og 52,95 Kr. i Bilka.

image kopi 5

Denne ble imponerede ved første syn. Designet er enkelt og lækkert og man bliver imponeret af den tynde, lækre ble, når man først tager den ud af pakken. Testerne var dog delte i deres meninger omkring bleen.

1) Vi er ikke særlig begejstrede for pasformen. Jeg synes de sidder dårligt. Vi har haft prøvet at bruge dem før, men er gået væk fra dem igen. Én fra min mødregruppe bruger dem, da hendes barn ellers får udslet af mange af de andre mærker, men eftersom udslet ikke er et problem vi døjer med, så vælger jeg dem hellere fra udelukkende pga. pasform. Så jeg ville give den 4 ud af 10.

2) Jeg synes de havde en god pasform, og jeg kunne godt lide at de var tynde. Men de sugede ikke nok til at kunne bruges til natbleer.

3) Eftersom min datter får udslet af mange af de andre bleer, var jeg vild med disse bleer. De holdt tæt og den tynde ble gjorde det muligt for min datter at gå rundt og bevæge sig helt uden problemer. Dem kunne jeg sagtens finde på at købe igen. 

4). Disse bleer imponerede os på flere områder. Først og fremmest gjorde den tynde ble et stort indtryk både fordi den er så tynd og så også fordi den have både Astma-Allergi mærket og Svanemærket. Desuden var designet fedt og man var ikke et sekund i tvivl om hvad der var for eller bag, grundet den ko eller gris der sad på forsiden af bleen. Det design kunne vi godt lide. Dette er en ble vi helt klart ville købe igen.

Generelt og overordnet får denne ble også 4 ud af 5 idet panelet var splittet, men 3 ud af 4 ville købe dem igen og der var derudover kun få skønhedsfejl. Den mor der var mindst begejstret havde prøvet dem på sin 6 mdr. gamle datter, hvorimod resten af det begejstrede testpanel havde børn, som alle var over 1 år og i fuld bevægelse. Måske dette var forskellen.

 

 

 

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Vær ikke bange for at lege med farverne på børneværelset

Af, Gæsteblogger Amanda Højme Nielsen, www.voksewerk.com Man kan opnå en flot effekt...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *