Håndklæder der fnuldre

Hej Husmødre

Jeg har flere forskellige dyre kvalitetshåndklæder af forskellige mærker, men alle fnuldrer, også efter at have været i tørretumbleren nogen gange.

Har hørt at man skal prøve at lægge dem i fryseren, men ved ikke om det er rigtigt og i så fald i hvor lang tid. Har I et godt råd? Rasmus

SVAR

Kære Rasmus.

Er det nogle helt særlige håndklæder eller hvad mærke er det, om jeg må spørge? Det lyder nemlig lidt mærkeligt at de bliver ved med at fnuldre.
Hvis du vasker dem ved 60 grader UDEN skyllemiddel, og tørre dem i tørretumbleren (uden blødgørende midler i tørretumbleren) eller evt. i den friske luft så skulle der ikke være nogle problemer med mindre at håndklæderne er meget anderledes. Er de det?

RASMUS:

Tak for hurtigt svar :)

Jeg har som sagt prøvet forskellige mærker og dem jeg har hængende lige nu er i en tyk, lækker kvalitet fra Eva Solo. De er sorte og afgiver små hår (fnuller ville jeg nok definere som større) på min hvide håndvask, lige ved siden af hvor de hænger.

Vask uden skyllemiddel ved 60 grader og tørretumbling flere gange er prøvet uden nævneværdig forskel (også med andre mærker af håndklæder, bl.a. Magasins).

Ved godt at håndklæder i starten kan fnuldre, men Eva Solo håndklæderne her er et års tid gamle, og er blevet vasket mange gange, så de burde for længst være færdig med at fnuldre – men igen, det er egentlig også “små hår” og ikke fnuller, som det man ser i sien på tørretumbleren efter tørring.

SVAR

Hej igen Rasmus.
Nu har jeg spurgt blandt mit ekspert-panel og nogle spørger om dine håndlæder er i mørke farver, og mener at det godt kan være dette, idet man lettere ser alt det fnuller de afgiver. Andre siger at nogle håndklæder bare gør det i lang tid og det eneste der kan mindske det er brug og vask. Udover er der nogen som foreslår at man lægger håndklædet i blød i 24 timer i lunkent vand, hvorefter man vasker det. Dette skulle øge sugeevnen i håndklædet. Men da jeg ikke ved om dette er et problem for dig, så er jeg ikke sikker på at det er til megen hjælp.
Så vores råd er nok desværre, at du må se tiden an og fortsat vaske og tørre – prøv evt. at lufttørre dem en gang også selvom de så ikke bliver så bløde – bare for eksperimentets skyld ;)
Vh. Ann-Alicia.

RASMUS

Hej Ann-Alicia

Tak for dit gen-svar :-)

Sugeevnen er ikke noget problem – de suger rigtig godt.

Har siden jeg skrev til dig prøvet at lægge dem i fryseren, vaske og tumble efterfølgende og synes det er blevet bedre, dog uden at være godt nok.

Der er vist ikke andet for end at få fat i nogen hvide håndklæder i stedet.

:) Rasmus

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Stearin På Sofaen

Jeg har fået stearin på min sofa. Har i et godt råd...
Read More

1 Comment

  • JEG HAR OGSÅ SORTE HÅNDKLÆDER DER BLIVER VED MED AT “FNULLER” DE ER KØBT I FØTEX, OG ER BÅDE VASKET OG TØRRETUMBLET, SAMT HÆNGT UDE MANGE GANGE, LIGE MEGET HJÆLPER DET.
    MVH AG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *