Glemmer du også at rengøre disse fem ting?

De fleste mennesker har et ugentligt rengøringsritual, hvor de lige løber huset igennem og giver det hele en omgang. Men tit i vores OCD-iver på at gøre som vi plejer og nå ud til de hjørner og kanter, vi altid når ud til, så glemmer vi nogle af de mest ulækre og vitale steder i huset.

SÆBEBEHOLDERERE

Formålet med sæbebeholdere er at vi skal få rene fingre, når vi bruger dem, men egentlig er mange sæbedispensere vildt ulækre og uhygiejniske, da vi alle røre ved dem med vores fedtede fingre.

Og det gælder ikke bare sæbedispenserne, det gælder også sæbebeholderen i opvaskemaskinen og i særdeleshed den i vaskemaskinen. Hver gang vaskemaskinen ikke er i brug, bør sæbebolderen være trukket ud og lågen bør stå åben, så maskinen kan stå og ventilere. Husk også at vaske beholderen ren en gang i mellem, fx. ved at komme den i opvaskemaskinen.

UNDER VASKEN

Alle skabe/skuffer som befinder sig under forskellige håndvaske i huset, har for vane at blive meget ulækre. Tænk over dit skab under køkkenvasken og skuffen under toiletvasken. Det er ofte her der står rengøringsmidler og hober sig op, eller der hvor tandbørster, skurebørster og svampe ligger. Tøm skabet og vask det hele af jævnligt. Smid tandbørsterne, svampe og skurebørster en tur i opvaskemaskinen, så det hele kan blive rengjort ordenligt.

UNDER SENGEN / I SENGEN

Hvornår har du sidst været under din seng? Soveværelset er et af de rum i huset, hvor vi tilbringer aller mest tid. Sørg derfor for at indeklimaet er lækkert og ikke mindst sundt. Øget tilstedeværelse af støvmider kan udover at være super ulækkert også forværre indeklimaet. Støvsugning er her det bedste middel. Vær grundig både under sengen og i sengen! Vask dynen på 60 grader mindst hver anden måned, da støvmiderne elsker varme og døde hudceller og sørg for at lufte soveværelset godt ud, inden du reder sengen hver morgen.

KØLESKABET

Som grundregel skal køleskabet løbes over med en ren klud hver eller hver anden uge. Sørg først og fremmest for, at der er ryddet op i køleskabet (på den måde bekæmper man også mere madspild), og sørg derefter for at tørre hylderne af med en vådklud vredet op med en dråbe opvaskemiddel. Vær grundig på alle overflader og sørg for at det lille hul, nederst (eller i midten) og bagerst i køleskabet ikke er fyldt med vand og madrester, med at der er fri passage og rent.

TØJSKABET

Møl elsker indelukkede skabe. Sørg for at vaske alt dit tøj mindst en til to gange årligt og sørg for at tømme skabet og rengøre alle hylder og skuffer ihvertfald to gange om året. I dagligdagen kan du også undgå at tøjet kommer til at lugte af gammelt, indelukket skab ved, at åbne alle skabe og skuffer hver gang du lufter ud. Lad det stå og ventilere i ca. 10-20 minutter, så kommer man langt. Til sidst kan man også lave sin egen duftepose med fast håndsæbe skrællet i stykker og lagt i en lille stofpose. Dette hjælper dog kun på duften, ikke på møl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *