Gider du ikke lave dine egne knækbrød, så snyd med en økologisk knækbrødblanding

Normalt er jeg ikke til snyd og slet ikke når det kommer til madlavning. Jeg er ikke til færdigretter, bagemaskiner og alt det der, men så igår skulle det alligevel lige prøves.

DSC_0352

Både min mor og svigermor er fantastiske i et køkken og er begge super gode til at bage knækbrød. Jeg elsker at spise hjemmebagt knækbrød, men jeg har aldrig lavet det selv, da knækbrød ikke er noget vi spiser så meget hjemme hos os.

DSC_0371

For nyligt blev jeg så præsenteret for en økologisk knækbrødsblanding, som jeg alligevel lige måtte prøve. Jeg er for tiden fuldtidsarbejdende og orkede ikke at stå og blande alle kerner og frø, omend det sikkert er meget let.

DSC_0394

Finax er producenten bag blandingerne og selvom de er nemme at gå til, fik jeg ikke helt det resultat der stod på pakken. Men nu er jeg jo heller ikke ekspert i færdigretter – tværtimod – jeg kan ødelægge de fleste. Jeg prøvede at følge opskriften, som siger at den giver ca. 75 stykker knækbrød. Jeg fik ca. 30 stykker og så var de tilmed lidt bløde indeni, efter de var afkølede. Men dette skyldtes nok, at jeg ikke havde rullet dem tyndt nok ud.

DSC_0407

Udover det så smagte de egentlig meget godt og jeg var tilfreds med selve smagen, selvom knækket manglede. De var ikke på højde med mor eller svigermors knækbrød, men de gik an. Fremover er det nok ikke knækbrød jeg kommer til at lave mest, men hvis man elsker knækbrød og ikke gider lave dem fra bunden er Finax’ økologiske tilbud et rigtig fint et. Men husk, at følge vejledningen på pakken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *