Gammel maling på døren og radiatoren

Hej Alicia
Vi har overtaget et rækkehus, hvor tidligere ejer åbenbart ikke brød sig om maler tape, idet der er malingsrester overalt (radiator, håndvask, dørhåndtag, trappe etc)

Vores problem består af, hvordan vi fjerner disse meget gamle rester. Hvordan fjerner vi nemmest:

1) gammelt maling på vores hoveddør håndtag og koøje. Vi har malet den lys grå hvor han havde den råhvid/gullig før, og det ser tosset ud på håndtaget som er helt overmalet.

image kopi 5

image
2) gammelt maling fra hængsler på hoveddøren

image kopi 4
3) gammelt maling på radiator

Håber at du har et godt råd, så det kan komme til at se pænere ud end det gør pt.

 

SVAR

Hej med jer.

For det første, skal I næste gang sørge for at fjerne malingen, inden I maler. Men givet den situation I nu står i, kommer der her et par råd, som vi håber kan hjælpe jer. Generelt med metalhængsler, dørhåndtag osv. Kan disse rengøres og gøres fri af maling, ved at man kommer dem i en gryde (som man ikke bruger mere). Man hælder derefter en bunke natron henover hængslerne og slutter derefter af med at dække hængsler og natron med vand. Tænd for blusset og lige så snart det simre, så skru ned, så det bare bliver ved med at simre under låg, uden at koge voldsomt op. Lad det stå der i en halv times tid, hvorefter det hele tages op og så er malingen lige til at pille af.

Hvis det dog ikke er muligt at putte tingene i en gryde, vil jeg anbefale at I smøre de udsatte områder ind i brun sæbe, lægger husholdningsfilm henover, så det ikke tørre ind (kan også bruges på radiatoren). Lad det sidde i et par timer, eller natten over (Pas på at det ikke kommer på den nymalede dør, da det nok også vil fjerne den nye maling). Skrub det derefter af med en svamp. Kommer det ikke helt af så brug et barberblad eller en kniv særligt velegnet til at skrabe det af med. Det kan købes i malerforretningen.

Pøj pøj.

Mvh. Ann-Alicia Ilskov & Inge Mamsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *