Fugtring på palisandermøbel

Hej Husmoderen

Jeg håber du kan hjælpe mig – for er MEGET ulykkelig.

Jeg satte en bowle på min skænk, og der er nu kommet en hvid rund ring på den. Jeg havde lige vasket bowlen af – så det er muligt den har været lidt fugtig, da jeg satte den på skænken. Men den kan ikke have været meget fugtig. Men alligevel er skaden sket – og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med min elskede skænk.

Skænken er fra 60’erne i palisander. Jeg tror ikke den er lakeret – fordi da skjoldet kom prøvede jeg at se om det kunne vaskes væk, og der hvor jeg vaskede grundigt blev overfladen lidt lysere i træet – sammenlignet med resten af skænken. Derfor tror jeg ikke den er lakeret, men blot overfladebehandlet af en art – men det er jo svært at vide med så gammelt et møbel.

Tror I det kan helt gå væk? Og hvad skal jeg gøre?

Jeg har vedhæftet billede af plet og også et billede af hele skænken.

Mange hilsner

Marie.

 

SVAR

Hej Marie
Hvis din skænk ikke er lakeret, prøv først at købe lakvask, det købes i brugsen osv. poler på pletten.
Hvis dette ikke virker prøv en meget fin ståluld og puds lidt på pletten, derefter efterbehandles med palisanderolie.
Held og lykke
Venlig hilsen
Inge Marie Johnsen

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Hjemmelavet Medicin til Øjenbetændelse Hos Børn

For nyligt var min familie og jeg på ferie i udlandet, og...
Read More

1 Comment

  • hæld små dråber sprit på ring, endelig ikke for meget, sæt ild til og pust ud med det samme.
    Meget vigtig at man har meget lidt sprit så det kun er sprit der antændes og at denne slukkes med det samme så den ikke får fat på træet.
    Varmen fra flammen vil trække vandet ud igen og ringen vil forsvinde.
    Bagefter poleres træet.
    Dette råd fik jeg af en møbelsnedker og har anvendt det mange gange og det virker..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *