Fiskelasagne

Ingredienser:

Til 5 pers. – et stort ildfast fad!

9 lasagneplader (evt. fuldkorns).

300 g fisk (mørksej, laks eller torsk – spørg ved fiskehandleren efter evt. sæssonfisk)

1 pose frisk spinat eller en halv pk. frossen spinat

100 g snittet spidshvidkål eller lign.

1 ds hakkede tomater

2 løg

1 peberfrugt

2 fed hvidløg

1 tsk oregano

1 tsk timian

2 tsk salt (3 tsk groft salt)

Peber

1 dl grøntsagsbouillon eller mælk

1 spsk olie

 

Bechamelsauce:

2 spsk hvedemel

2 dl mælk

2 dl grøntsagsbouillon

1 spsk olie til at svitse i

salt

peber

 

Topping: 5 revede gulerødder + evt. revet ost.

 

 

Fremgangsmåde:

Svits finthakket løg og hvidløg i olie  i en stor gryde. Tilsæt peberfrugt skåret i små tern og fintsnittet hvidkål. Når hvidkålen er faldet sammen og blevet blød, så tilsæt spinat (frisk eller frossen) og dåsen med hakkede tomater. Tilsæt krydderier og bouillon og lad retten små simre i 10 min.

Lav bechamelsaucen. Skær fisken i stykker (ca.2 cm x 2 cm)

 

Bechamelsauce:

Pisk alle ingredienserne sammen i en gryde og varm den igennem.

 

Lav lasagnen ved at lægge en skefuld spinatsovs i bunden af et stort ildfast fad. Læg en række lasagneplader. Hæld lidt spinatsovs over og læg halvdelen af fisken ud. Afslut laget med et par skefulde bechamelsauce. Fortsæt lagvis med lagsagneplader, spinatsovs, fisk og bechamelsauce. Det gør ikke noget at alle lag ikke har fisk!

Afslut med revne gulerødder på toppen!

Bag i ovnen på 175 grader (varmluft) i 50 min. De sidste 15 min. tilsættes evt. revet ost.

 

Written By
More from Julie Skals

Kogebogs Applikation – Uno Form

Gode kogebogs applikationer kan man aldrig få for mange af! De gør...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *