Er det nødvendigt med en ismaskine?

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker is og gerne masser af det. Jeg er derfor selv ejer af en ismaskine, men det er desværre sjældent den bliver brugt. Maskinen er nemlig uden kompressor og derfor skal skålen i fryseren min. 24 timer inden jeg skal bruge den og desuden kan den kun lave en lille portion. Det hele bliver derfor lidt for besværligt og så ender jeg med at købe isen færdiglavet i stedet.

IMG_1279

Den sidste uge har jeg så haft fornøjelsen af, at teste en helt anden type ismaskine, nemlig en med kompressor. Mærket DeLonghi, som nok er mest kendt for deres kaffemaskiner, laver blandt meget andet også ismaskiner. Da jeg fik muligheden for at teste en af deres maskiner med kompressor, kunne jeg ikke sige nej.

IMG_1299

En ismaskine med kompressor betyder netop at skålen ikke skal fryses ned på forhånd. Det er bare at hælde ingredienserne i maskinen og sætte den i gang. Det hele virkede lovende og enkelt og jeg så frem til at modtage maskinen.

DSC_0949

Det første tanke, da jeg åbnede kassen, var at selve skålen til is, var ret lille. Men da jeg først kom i gang og kunne se at den faktisk lavede lige under en liter is, synes jeg alligevel ikke det var så galt. Så vi gik i gang. Vi fulgte nøje opskrifterne i det vedlagte opskriftshæfte de første par gange, hvorefter vi eksperimenterede med is efter fri fantasi.

DSC_0957

Det smarte ved ismaskinen er netop, at man kan lave lige den is man ønsker. Man kan lave is på letmælk, kokosmælk eller soyamælk. Man kan lave sorbet, parfait og slushice. Vi prøvede med jordbæris, hindbæris, citron sorbet, Straciatella, pina colada is, flødeis med oreos og Dronningemandler og ikke mindst den rene vanilieis. Og det hele smagte godt. Maskinen var nem og enkel at betjene, med en blandingsknap, en statisk fryseknap og en knap til at lave selve isen. Dermed ikke den store ko på isen… til at starte med.

DSC_0997

Men desværre kunne maskinen ikke ret godt følge med til den mængde is den lovede. Når vi lavede halve portioner fik vi en rigtig fin konsistens, men når vi lavede de portionstørrelser, der stod i selve opskriftsbogen stod maskinen af og kunne ikke røre isen rundt, hvilket resulterede i, at vi nærmere fik en tynd smoothie. Det var super ærgeligt. Selve ideen om en ismaskine med kompressor er rigtig god. Man kan lave fedtfattig og nærmest sukkerfri is, hvis man har lyst til det, men når maskinen ikke kan følge med, ryger projektet i vasken.

DSC_0968

Skulle jeg vælge den rigtige ismaskine, ville jeg vælge en med en større skål og en kraftigere kompressor. Får man gæster, kan den lille maskine ikke være med. Vores familie på to voksne og to børn, kunne få en lille kop is hver, med denne lille skål. Egentlig tager det kun ca. 30 minutter for maskinen at producere en hel portion is, men når portionen er så lille, vil man gerne have mere og derfor måtte vi sætte første portion i fryseren, mens vi ventede endnu en halv time, på den næste portion. Det hele blev lidt omstændigt og desværre for det, for vi havde glædet os. Men da rørekniven så også efter 15 minutter ikke kunne følge med mere, stod vi af og opgav.

DSC_0971

Derfor vil jeg mene at ismaskiner ikke er nødvendige til den almindelige familie, der godt kan lide en kugle is i ny og næ. Ismaskiner er for de passionerede isspisere, som kan lide at tilberede isen selv og kan lide at vente på den. Er man denne type og vil have en ismaskine, så køb endelig en med kompressor – da det er lettere end dem uden, men køb en med en stor nok skål og en kraftig kompressor, ellers kører du sur i det. Den model vi har testet fra Delonghi koster ca. 1700 kr. og den lover at den laver 1,2 liter is, men det var desværre ikke tilfældet. Ellers var det en fin maskine, som var nem at betjene og bruge, bare ærligt at den ikke kunne lave mere end under en halv liter is af gangen, uden rørepinden ikke kunne røre rundt. Maskinen kan ses her.

 

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Teak kommoden lugter gammelt

Hej husmoder. Jeg har købt mig en gammel teak kommode til min...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *