Electrolux’ dampstrygejern bliver testet

Nu er det snart Tour De France-tid og for mig betyder det strygetid. Jeg elsker at stryge mens Touren kører i baggrunden. I den forbindelse, har jeg ladet op til mit helt eget Tour De strygning, ved at teste Electrolux’ særdeles effektive strygejern med dampstation. Deres EDBS2300 strygejern ligger blandt deres topstrygejern og det har mange rigtig gode funktioner, som gør det let at bruge.

ImageExternal-6.aspx

Først og fremmest har strygejernet den funktion, at det bliver varmt og er klar til brug på bare 60 sekunder. Via sikkerhedsindikatoren, kan man nemt se hvornår det er varmt og klar til brug. Det ligger let i hånden og den lange ledning til stationen, gør det nemt at manøvre rundt med strygejernet.

ImageExternal-4.aspx

Strygesålen er lavet i rustfri stål og gør det utrolig nemt, at stryge med den glatte overflade, som ikke giver ridser eller andre irriterende mærker i selv det meste sarte tøj. Vandtanken er aftagelig og kan nemt fyldes op under hanen. Dette er rigtig rart. Så skal man nemlig ikke have hele dampstationen med hen under hanen eller slæbe en kande med frem og tilbage til stationen. Beholderen har en maxlinjen og fortæller dermed selv, hvornår den er fyldt helt op.

ImageExternal-2.aspx

Strygejernet er meget lækkert at holde ved. Håndtaget er belagt med gummi og strygejernet føles ikke tungt, at køre rundt med. Det glider meget let henover brættet og desuden er det simpelt og enkelt at indstille temperaturerne.

ImageExternal.aspx

Et problem de fleste kender, når de stryger er, at strygejernet kan have tendens til at dryppe, når det stryger ved de lave temperaturer. Dette strygejern har et særligt drypstop system, som gør at det ikke drypper og dermed forhindrer man sit tøj i at få de grimme pletter, som godt kan indeholde kalk fra vandet.

ImageExternal-3.aspx

Det eneste skidte jeg har at sige om strygejernet, er at jeg ikke er vild med designet. I mine øjne, måtte de gerne have kræset lidt mere for at få det til at se og føles lidt mere lækkert. Generelt føles det lidt plastikagtigt, hvilket er rigtig ærgeligt, fordi det ellers er et godt strygejern. Og den røde og hvide farve, får det heller ikke just til at strømlinet og fedt ud, men til prisen er det som sagt et godt strygejern, som klart fortjener en anbefaling.

Prisen starter ved 850 kr.

Fotos:
http://www.electrolux.dk/Produkter/Vask_og_tør/Strygejern_og_dampstation/PERFECT®_dampstation/EDBS2300/
http://www.pricerunner.dk/pl/80-2854025/Strygejern/Electrolux-EDBS2300-Sammenlign-Priser

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *