Barnemad

Der har været en del snak om, at forældre er med til at gøre deres børn kræsne, ved kun at servere børnevenlig mad for dem. Nogle gange undrer jeg mig over, at forældre har svært ved at forstå, at deres børn er kræsne, når de fx. inden de serverer maden for deres børn siger, “jeg er ikke sikker på at du kan lide det,” eller, “det er nok ikke noget for dig.” Versågod – haps. Og til al forundring spytter ungerne så maden ud!

Det med børn og mad, bliver der efter min mening, gjort alt for meget ud af. Tag børnene med i køkkenet og i haven og vis dem hvor maden kommer fra og hvordan den bliver tilberedt. Når jeg har min søn med i køkkenet får han lov til at smage på alt hvad vi laver, og sådan har det været fra han, som helt lille 1-årig, sad og kiggede med store øjne på min sildemad med karrysalat. Selvfølgelig skulle han smage. At lære sine børn at holde af god mad, er en af de første grundsten vi lægger i at lære dem, at være livsnydere. Start når de er helt små. Lad dem sidde med fingrene i maden og få en fornemmelse af teksturen og lad dem smøre det rundt mellem fingrene og i håret. Lær dem at mad er sjovt og hyggeligt. Selvfølgelig når de en alder hvor vi skal til at lære at spise pænt med en ske osv… Men overraskende er det ofte de børn, som selv først får lov til at sidde og rode rundt i maden, som hurtigst bliver de “pæne” spisere, som ikke spilder og som smider hagesmækken først. Spisetiderne bør være en hyggelig stund, hvor familien samlet sidder om bordet og hygger og snakker – hvis barnet forbinder det med hygge tid, hvor det kan være sammen med sine forældre, vil madglæden også komme helt naturligt. Grin med jeres børn over maden, smag på det, lad dem made jer og omvendt. Gør det til en leg. Og hvis barnet ikke vil spise, så kan man prøve, hvor mor og far sidder og mader hinanden og siger, “mmm… det smager dejligt!” og viser at de har det sjovt. Det kan ofte vægge barnets interesse, så det har lyst til at være med i “legen.”

Jeg hørte en historie for nyligt om en mor, som havde et barn med en “spiseforstyrrelse.” Barnet ville ikke spise, og de blev indlagt på hospitalet. En dag gik de ned blandt de andre børn i køkkenet og sad og spiste. Pludselig kom en sygeplejerske ind og så, at børnene sad med mad i håret og ud over det hele, hvortil hun udbrød, “Nej, nu har jeg aldrig! Nu bliver jeg nød til at hente lægen!” Afsted løb hun. Tilbage med lægen stod de i døren, med store smil, og lægen sagde, “Det var dog et herligt syn!” Det viser sig nemlig at mange børn, med såkaldte spiseforstyrrelser har et forvrænget forhold til spisetiderne. Det bliver noget stift hvor forældrene nogle gange skælder ud over at de ikke sidder pænt nok og synes, at børnene er ulækre mv. og hvis forældrene så yderligere sidder og kommentere at der muligvis er for meget fedt i maden eller at smør på brødet er ulækkert mv. så er det jo klart at børnene vil få et mærkeligt forhold til spisetiderne og det vil ikke være nogen positiv oplevelse i løbet af dagen.

Da vores dreng var lille oplevede vi, at når han fik sin havregrød om morgenen startede han altid med at køre skeen rundt i den, meget hurtigt og ikke så pænt. Jeg skal indrømme at jeg ofte sagde til ham, “sid nu pænt og spis maden,” indtil min mand en dag gjorde mig opmærksom på, at inden jeg serverede ham grøden sad jeg selv og rørte hurtigt rundt i den og pustede i den, for at køle den af. Så nogle gange skal vi tænke os om når vi er efter vores børn, for de efterligner blot de andre ved bordet, på deres egen nybegynderagtige måde.

Nyd maden med jeres børn, smag på den, sig, “mmmmm!” og vis dem at mad er dejligt og ikke noget farligt.

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Passer robotplæneklipperen virkelig haven mens du slapper af?

Stiga har i mange år ligget i toppen, når det kommer til...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *