At fjerne Window Colour fra vinduer.

Hej Alicia.

Jeg har vist været rigtig dum – eller det vil sige, det har jeg sådan set ikke, produktet er meget dumt. Jeg har tidligere brugt Window Colour som dekoration på vinduer op til jul. Det har altid været problemfrit, bortset fra en knækket rude ved fjernelse med hårtørrer…
Denne gang er det dog gået helt galt. I december 2010 lavede jeg juledekorationer på nogle vinduer med Window Colour – og nu kan jeg ikke få det af igen. Jeg har forsøgt med en skraber til glaskeramisk komfur, en hobbykniv, hårtørrer for at blødgøre det, barberblad og endda også en almindelig bordkniv. Jeg kan ganske simpelt ikke få det af, og det er noget træls med julebilleder her i juli.
Det er lykkedes mig at få nogle små stumper til at skalle af ude i kanterne, men selve billederne sidder urokkeligt fast. Jeg har forsøgt på varm rude og på kold rude. Der hvor de små stumper er skallet af, sidder nu en fedtet hinde. Hvad gør jeg??? Er der et rengøringsmiddel, som er kraftigt nok til at fjerne farven/billederne uden at beskadige ruderne? Der er jo grænser for, hvor hårdhændet jeg kan være.
Jeg håber meget, du kan hjælpe mig, da det er temmelig irriterende, og jeg er i øvrigt til grin på hele vejen, selv om ingen har gode ideer. Til gengæld har denne oplevelse lært mig noget – hvis man gerne vil bruge Window Colour, så lav motivet på en tynd plastlomme eller en transperant og sæt lommen/transperanten op på vinduet med tape – så er det let at fjerne igen.
Venlig hilsen
Mary-Ann Lie Wulff

 

SVAR

Hej julebilleder er selvfølgelig ikke særlige aktuelle i juli, tag tyk brun sæbe smør på billedet tag alm. Folie/mafiaen over til næste. Dag dette blødgør farven kan gentages hvis ikke alt går af første gang.
Held og lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *