Fjern pletter fra de hvide stole

Hej husmoderen.dk

Tak for en masse gode råd. Jeg vil høre jer om i kan fortælle mig hvordan jeg kan få mine råhvide betræk til mine spisestole helt rene igen?

De er af bomuld og bliver hurtigt snavset med pletter og sorte fingre oppe ved ryglænet. På forhånd tak. Mvh. Britt Saxe Andersen

 

Hej Britt

Det letteste er at tage en klud opvredet i vaskepulver og vaske dette af, lige efter stolene er blevet plettede. Tør efter med rent vand og et gammelt håndklæder, gentag behandlingen, om nødvendigt. Hvis stolene virkelig trænger til en ordentlig omgang så bland en håndfuld sæbespåner med et par dl. varmt vandt – pisk det med et piskeris, så grøden bliver skummet, lidt som piskede æggehvider. Smør stolene ind i blandingen – lad den sidde i 15 minutter, men massér det ikke ind i stolen alt for meget. Efter de 15 min. tørre du det af med en klud, som er hårdt opvredet i rent, sæbefrit vand. Lad stolene tørre og nyd renheden;) Du kan evt. også prøve alm. vaskepulver i steden for sæbespåner.

Venlig hilsen
Inge marie Mamsen og Ann-Alicia Ilskov.

cs12734a-black-and-white-designed-fabric-guest-chairs

Foto: http://furniture.officefurniturenow.com/lobby-chair-white-fabric-with-black-design.html
www.ikea.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *