Hjælp til allergikere og folk med dårligt indeklima

I Danmark er vi ret heldige. De fleste steder udenfor er luften relativt ren og forureningsfri, men tager man til storbyerne eller går man ind i folks hjem, kan situationen være en helt anden. De seneste årtier har vi set en markant stigning af allergikere og folk som har vejrtrækningsproblemer, eller får hovedpiner når de befinder sig på arbejdet eller i hjemmet. Faktum er, at vi idag tilbringer op mod 80% af døgnets timer, indendøre og hvis vi ikke sørger for at luften er ventileret og ren, kan det have fatale konsekvenser for vores helbred.

(Affiliate indlæg)

I løbet af foråret og sommeren har min familie og jeg haft fornøjelsen af at teste Dysons nye ventilator, Pure Hot + Cool Luftrenser. Vi bor på landet, så egentlig tænkte jeg at behovet for en luftrenser nok ikke var særlig stort. Men det skulle vise sig at være helt forkert.

3 Funktioner

Dysons ventilator er nemlig ikke kun god til at rense luften, den har tre hovedfunktioner. Den kan fungere som ventilator på de varme sommerdage og blæse dejlig kold luft enten bredt ud i rummet eller mere retningsbestemt lige imod dig, når du sidder og arbejder. Om vinteren eller på de kolde sommeraftener kan maskinen også fungere som varmeblæser. Skru op for temperaturen og lad den varme ude på terrassen, i børneværelset eller i stuen.

Design

Maskinen har et meget lækkert og futuristisk design. Den er ca. en meter høj og det smarte er at den ingen vinger har. Mange andre ventilatorer kan være farlige for børn og man skal ofte var varsom omkring dem, men ikke med Dysons maskine. Motoren sidder i bunden og blæser luft ud igennem det store nåleøje.

Ventilatoren kan enten betjenes via en fjernbetjening eller via en app. Man kan også tænde og slukke den direkte på maskinen, men den fulde funktion får man altså via app’en.

Her kan man se hvor meget pollen der er i luften, hvad temperaturen og luftforureningen er, om der er udsigt til regn m.m. Hvis forureningsniveauet er for højt bliver huset rødt, hvis det er fint er det grønt og lige midt imellem er det gult.

I appen kan man enten selv programmere ventilatoren til at starte på specifikke tidspunkter, bestemte dage i ugen, eller man kan sætte den til at starte automatisk, så snart den måler at luften trænger til at blive renset.

Til at starte med kan maskinen virker lettere uoverskuelig og manualen er også lidt snørklet, men i den medfølgende app, er der er en fin video som demonstrerer hvordan maskinen virker. App’en er super brugervenlig og det er fjernbetjeningen også. Faktisk er det så simpelt opbygget at min 5 årige datter selv gik hen og tændte maskinen og skruede op for temperaturen hvis hun sad og frøs eller skruede ned, hvis hun havde det for varmt. En ekstra lækker detalje er, at fjernbetjeningen kan sættes fast på toppen af maskinen via en magnet, således at den aldrig bliver væk.

I Brug

Min mand har hele sit liv været pollenallergiker og som tiden går, kan jeg se at min søn er på vej i samme retning. I løbet af foråret var min mand hårdt ramt og kunne nærmest ikke være til nogen steder for løbende næse og kløende øjne. Som den luft-elsker jeg er, ynder jeg at lufte ud mange gange dagligt og har helst døre og vinduer åbne hele dagen, så snart temperaturene bevæger sig over de 17 grader.

Dette er dog ikke sjovt for folk med pollenallergi og normalt lever min mand med det, men i år da sæsonen var allerværst, tog han Dysons ventilator under armen, gik ind i et rum, lukkede alle vinduer og døre og satte den til at rense luften i rummet. Efter blot ti minutter begyndte det allerede at hjælpe på hans vejrtrækning og kløen i øjnene. Derefter tog han den også med på arbejde, når pollentallene var på sit højeste.

Når man sætter maskinen i gang, kan den enten blæse luften lige ud eller bredt ud i en vid vinkel. Derudover kan den dreje sig fra side til side og den kan tiltes op eller ned, så den spreder den rene luft ud mere effektivt.

Om natten måtte jeg ofre mine åbne vinduer til fordel for ventilatorens summen. Første gang var jeg nervøs for hvor meget den larmede, men via maskinens nat-funktion, sænker den lyden drastisk, så man sagtens kan sove for det lave blæseri.

Konklusion

Jeg har sjældent brugt ventilatorer i mit liv, da jeg altid har syntes at den friske danske luft var noget af det dejligste. Men som tiden går og forureningen stiger, (særligt i større byer), så kan jeg sagtens se nødvendigheden af en ventilator som Dysons.

I skoler og på arbejdspladser kan dårligt indeklima resultere i koncentrationsbesvær, hovedpiner, kvalme og i værste tilfælde forringe helbredet drastisk. Her er det selvfølgelig væsentligt at nævne, at en ventilator ikke kan erstatte almindelig rengøring og udluftning (såfremt luften er ren), men den kan i høj grad hjælpe dårlige luft med at blive bedre!

Og er man pollenallergiker eller på anden vis har allergi for støvmider eller andet luftbåret, så kan denne ventilator varmt anbefales. Den hjalp virkelig min mand mere skånsomt igennem pollensæsonen og vi har intet dårligt at sige om maskinen.

Prisen er i den høje ende, men til gengæld får man både en luftrenser, en ventilator til de varme dage og en varmeblæser til de kolde dage. En meget lækker maskine, som er nem at flytte rundt på og enkel at betjene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *