Lommepenge.

Af, Gæsteblogger, Cecilie.

Jeg har en dreng på næsten 9 og en pige på 7. Jeg var så stolt af dem, da jeg forleden tog dem ned i den lokale legetøjsbutik. De stod i kø med nøje udvalgte ting og kunne lægge deres håndfulde mønter på disken, som de havde tjent og opsparet de sidste 14 dage. De havde glædet sig længe, og vidste på forhånd hvad de ville købe. De påskønnede deres legetøj i betydelig større grad end de gange, hvor jeg bare har købt noget til dem, fordi det var længe siden de havde fået noget nyt. Jeg har lavet en lamineret oversigt med tegninger og priser over hvad de kan tjene penge på, som hænger i køkkenet. Nogle ting giver penge, andre gøremål skal ikke belønnes med penge, da de jo også skal lære at hjælpe til uden betaling. Det virker bare så godt for os lige nu. De er meget motiveret til at arbjede i hjemmet. Oversigten vil blive tilpasset med tiden. Jeg forbeholder mig ret til at ændre i priser og gøremål i forhold til deres udvikling, og det ved de. Jeg blev bare så glad for at se børnenes taknemmelighed. Samtidig fryder jeg mig over hvor let det er at få dem til f.eks. at rede senge og lægge tøj sammen. Motivationen vil nok komme og gå i bølger, men de udvikler gode evner til husligt arbejde og lærer værdien af hårdt arbejde. 

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Kalk i bruseniche af plastic

Hej. Jeg har et problem med kalk i min bruseniche. Jeg kan se...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *