Lav dine egne Juletraditioner

I en moderne verden, hvor tid er penge, er der mindre og mindre tid til at få hygget sig ordentligt med børnene i julen. Er du urolig for, at dine børn ikke vil have nogle gode juletraditioner og minder at se tilbage på, når de bliver ældre? Hygge og juletraditioner kan planlægges – vi hjælper dig.

Når noget bliver tradition betyder det, at man gentager dette ved specielle lejligheder. Julen er den ultimative højtid til at implementere jeres egne juletraditioner, som familie. Hvis du er i tvivl om hvordan og hvilke juletraditioner I kunne have, giver vi dig her eksempler, der gerne må stjæles og personaliseres.

Lav jeres eget julepynt

En af hjørnestenene i gode juletraditioner er, at børnene kan genkende og glæder sig til disse år efter år. Derfor skal der som udgangspunkt også være traditioner, som går igen hvert år. Derfor er et godt tip fra os at lave jeres eget julepynt.

Ved at lave jeres eget julepynt er der mulighed for at inddrage hele familien. Dernæst er det en sand julefryd at se det stolte blik i øjnene på børnene, når de får lov at hænge deres bidrag på træet. Julehjerter og kræmmerhuse af papir kan være ganske skrøbelige, hvorfor vi anbefaler en anden tilgang til at fremstille jeres eget julepynt.

Strikkebølgen, som for alvor har slået ind over Danmark, er ideel at bruge i juleøjemed. At strikke er både hyggeligt og lærende. Derudover kan man ved at strikke julepynt være sikker på, at dette holder i mange år frem. Hvis du allerede nu er skrækslagen over tanken og hjemmestrikkede nisser en masse, findes der heldigvis gode og moderne alternativer til strikket julepynt. Men kan nemlig strikke sine egne julekugler, til at hænge på træet.

For at holde børnene motiverede omkring juletraditionerne, skal der ligeledes udvikles på traditionerne hvert år. I denne forbindelse taler vi ikke at implementere nye, vilde traditioner hvert år, men i stedet tilføje lidt til de eksisterende hvert år.

I denne forbindelse kunne man gøre det til en tradition at strikke hver jeres julekugle hvert år, eventuelt med et årstal eller andet på. Dermed kan børnene år efter år se udviklingen af deres arbejde, og tænke tilbage på denne tradition med stolthed og smil.

Julemorgenhygge

De bedste juletraditioner er dem, der giver os kvalitetstid med vores børn. Disse traditioner kan være mange ting, og behøver ikke være fundamenteret i ’ting’ og materielle goder. Ligesom at vi gerne vil have tid med vores børn, vil de også gerne have tid med deres forældre. Og det bliver kun sjovere, hvis forældrene er med på lidt sjov og hygge i børnehøjde!

Derfor kunne man forsøge at implementere en tradition om, at børnene kommer ind og putter i mors og fars seng julemorgen. Børnene vil gerne se julefjernsyn og have dynehygge, så hvorfor ikke gå med på den simple ide, og løfte den til et nyt niveau.

Et tip er at gøre sengen klar til julemorgen ved at sætte puderne rigtig, gøre plads i ’smørhullet’ og måske finde enkelt morgenjulegodte frem til ungerne. Hvis frygten for, at jeres nye springmadras bliver fedtet ind i slik, afholder jer for dette hyggelige tiltag, er rådet simpelthen at bruge jeres dyner som lagener. Således sikrer i, at der også er en morgendag for jeres senge-arrangement. Hvis forældrene er med på at se et par juletegnefilm, inden der skal gøres klar i køkkenet osv., vil jeres børn være jeres største fans.

 

Gør julegavehandlen en oplevelse

Kolde, sultne og trætte børn med på julegaveindkøb? Lad os være ærlige, der findes federe ting. Dog findes der måder, hvorpå man kan lave julegaveindkøbene til en sjov og hyggelig oplevelse for de små.

For det første er en ide at kombinere ferie med julegaveshopping. Med de stadig flere billige flybilletter, er det snart billigere at flyve end at tage bilen. Derfor kunne en ide være, at tage en weekendtur til en storby og klare juleshoppingen her. I de store byer, såsom Paris, Oslo eller Berlin, gøres der ekstra meget ud af julepynt, julestads og julegodter. Ved at foretage julehandlen i en fortryllende juleby, bliver det lidt sjovere at gå rundt i butikker, da man ikke kan lade være at komme i julestemning.

’Julen varer længe, koster mange penge’. Der er megen sandhed i den gamle julesalme. Hvor mange og hvor dyre julegaverne er, kommer, lige meget hvor meget man forsøger at forberede sig, altid som et chok. Med flere børn og et i forvejen stramt budget, kan det være svært at få enderne til at mødes i juletiden. En sådan situation kan dog nemt og effektivt imødekommes med et kviklån. Gør dig selv den tjeneste at vende scenariet om: det er ikke gaverne, maden osv. man låner til, det er oplevelserne, hyggen og juletraditionerne man investerer i.

Sponsoreret indlæg.

1 Comment

  • En ellers ganske godt indlæg om at lave sine egne juletraditioner sluttes af med en opfordring til at komme igennem julen med et kviklån? Det er da en træls tradition at komme i gang med. Jeg tænker, at der er mange andre opfordringer/ råd man kunne komme med til at få enderne til at nå sammen i julen. Ikke lige en opfordring jeg havde set komme fra ‘husmoderen’. Var indlægget sponsoreret af en af dem, der tilbyder kviklån?
    Efter sådan et tåbeligt råd, som kan få store økonomiske konsekvenser for dem, der følger det, er jeg i hvert fald færdig med at følge med herinde.
    Må I få en dejlig jul – uden kviklån ;0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *