Dermas solcremer bliver testet

sunny-beach1

Da solen endelig begyndte at titte frem i foråret, kunne jeg mærke at solcremesæsonen stod for døren og jeg hastede ned i Matas for, at købe en solcreme til familien. Idet solcreme er relativt dyrt, tænkte jeg, at en tube måtte være nok til at dække hele familiens behov. I god tro og for at være på den sikre side, købte jeg Dermas Eco Baby solcreme med faktor 30. Den havde alle de rigtige mærker og jeg tænkte,“Hvis den er god nok til min 1-årige datter, er den også god nok til resten af slænget.” Og siden ingen i familien er de store soldyrkere, som gør en dyd ud af at se brune ud fra April til Oktober, gjorde det mig intet, at den havde en høj faktor. Så den blev lagt i kurven, som den eneste solcreme og det skulle jeg komme til at fortryde, men mere om det senere.

To måneder efter, fik jeg muligheden for, at få lov til at teste en hel bunke af Dermas solcremer henover sommeren. Derma har gjort en dyd ud af at lave nogle lækre solcremer, som både er til store og små i familien.

Derma-solcreme-870x320

Derma bryster sig ikke blot af, at deres solcremer er meget vandfaste og at de lever op til de nye EU-anbefalinger indenfor optimal UVA- og UVB-beskyttelse; deres solprodukter er har alle Astma-Allergi Danmarks stempel samt det Nordiske Miljømærke. Deres faktor 30 baby solcreme som dækker børn fra 0-3 år har tilligemed også Ecocert mærket, som er forbrugerens “garant for, at ingredienserne i produktet er fremstillet bæredygtigt og økologisk.” 

Det er tydeligt at Derma har gjort en dyd ud af, at produkterne skal være så grønne som muligt, så det hverken skader forbrugeren eller naturen. Der er ingen parfumer i nogle af produkterne, for som Derma hævder, “skal sommeren dufte af sol, friske jordbær, blomster og hav!” 

Jeg kunne ikke være mere enig! Sommeren skal ikke dufte af solcreme og jeg tager solhatten af for, at Derma har lavet en cremeserie, som i den grad giver forbrugeren mulighed for at tænke ikke blot på sig selv, men også på naturen, i forhold til kemikalier, parfumer osv. Derfor har jeg med god samvittighed smurt mig selv og familien ind i Dermas solcremer hele sommeren.

Med den fine præsentation i strandtasken, har cremerne nogle forskellige fede og ufede træk, som jeg her vil sætte under luppen.

images-3

Blandt mine favoritter var Dermas solstift med den høje faktor. Den var rigtig nem at smøre ud, særligt på de større børn, som ikke gad alt for meget creme. Stiften efterlod ingen streger eller mærker, men var nem at smøre på og den tørrede hurtigt. Stiften er derfor særligt god til, når man skal i vandet, fordi den ikke som cremen, flyder ud, hvis man i forvejen er lidt våd. Den er lille og fylder derfor ikke meget i tasken og så er der ingen risici for, at den ligger og evt. flyder ud i tasken, hvis låget skulle åbne sig. Ingen blev solbrændte eller fik en ubehagelig kulør, så derfor antager vi, at virkningen har været god. Det er en vinder!

derma-solspray-faktor-30-børn

Ligeledes var vi meget glade for deres spray. Den havde en god sprayfunktion, som sprayede i den retning, man ønskede og så kunne spray’en låses, når man skulle have den med på farten. Særligt de små, synes det var sjovt at vi kunne spraye cremen på kroppen og cremen i sig selv holdt os fri fra rødme og irriteret hud med dens høje faktor. Flaskens størrelse var særdeles god og passende uden at være for stor.

derma-solcreme-faktor-15

Blandt årets nominerede produkter i flere konkurrencer og testvinderen af Årets Danske Produkt ved Danish Beauty Awards 2013, finder vi Dermas faktor 15 solcreme. Den ankommer i en almindelig tube, hvilket var min eneste nedtur. Det var en fed og god allround creme med en realistisk faktor, som alle i familien kunne bruge på hverdagene og derfor havde det været fedt, hvis man kunne have lavet den i en mindre version, så den ikke fyldte så meget i håndtasken. Det er egentlig et generelt opråb til Derma, om at de burde lave flere produkter, der ligesom stiften ikke fylder så meget i tasken. Flere størrelsesvarianter og en evt. pakke med flere størrelsesvarianter, ville gøre at man kunne have en creme/stift stående fast på badeværelset, en liggende fast i tasken, en liggende fast i bilen eller en fast i pusletasken, eller noget i den dur. Flere cremer i små størrelser, ville nok øge chancen for at man huskede cremen.

B-Sollotion-SPF30-200

Nu tilbage til den store Baby eco creme med en faktor på 30, som jeg købte i foråret. Min familie og jeg havde denne med på sommerferien til Paris og der smurte vi os alle ind i den. Det blev til stor irritation for hele familien, for selvom denne testvinder fra 2012’s Solcremeguide, skulle være helt fantastisk, var den et mareridt at smøre ud. Den klistrede til huden og skulle nærmest tværes ud. Derudover blev vi alle så hvide i hovederne at det lignede vi havde brugt vådt pudder. Vi så blege og nærmest syge ud. Jeg tænkte, at det nok var fordi cremen lige skulle sive lidt ind i huden og derfor ville det helt sikkert fortage sig, men nej! Vi så mælkehvide ud i flere timer, så billederne fra Disneyland kom til at vidne om fire blege dansker i det franske solskin. Så denne creme vil jeg ikke anbefale til ældre børn eller voksne, da Derma her har mange andre, meget bedre alternativer! Not one fits all! Til min baby var den god, fordi den havde høj faktor og fordi hun ikke blev rød, og selvfølgelig fordi den er særligt udviklet til babyers sarte hud, men den var ikke sjov at smøre ud. Ligeledes er det en meget stor flaske til en meget lille baby. Lav flasken noget mindre, for med mindre man har mere en tre børn under 3 år, så synes jeg det er spild af god creme, siden solcreme ikke holder flere år i træk. Så her er der plads til forbedring.

Unknown

Faktormæssigt, var solcremerne til børnene, høje og meget gode i vand, som der også står på dem. Dermas faktor 50 solcreme var ogå meget vandfast og var særligt god til de dage, hvor der skulle udøves sport og sveden piblede løs. Til de normale stranddage brugte vi primært faktor 30, faktor 10 eller mest af alt faktor 15, som helt klart blev vores favorit, sammen med stiften og sprayen. Det skal dog lige nævnes at Faktor 10 kommer i en meget handy lille indpakning, som er let at transportere med rundt og det var en fryd. Den er nok særligt god til de strandelskende  folk, der gerne vil have masser af kulør. I tasken med den.

images-1

 

Dermas aftersun creme kommer både på tube og i sprayform.

images-2images-4

 

 

 

 

Den var også rigtig god, selvom vi ikke var alt for gode til at bruge den dagligt. Vi brugte den mest på de dage hvor vi havde været længe ude i solen. Den gav en masse fugt og velvære til den brunede hud og det føltes rart, når man kom indenfor om aftenen. Dette produkt indeholdt heller ikke parfumer eller unødvendige tilsætningsstoffer.

images-6Unknown-2

 

 

 

 

I Dermas lille fine brochure om deres produkter, giver de ikke bare nyttige informationer omkring de forskellige faktorer og cremer og hvornår disse skal bruges, men de giver også gode råd til hvordan man kan gøre det sjovt for børnene, at blive smurt ind i cremerne. Fx. foreslår de, at man kan sætte solcremen på i små dutter på armene og benene og derefter lade de større børn smøre det på selv. Derudover kan man tegne smileys på barnets kind eller mave eller lave heksevorter på næsen eller andre steder. Der er flere gode råd til, hvordan man kan gøre det til en leg, at smøre cremen på, og dette havde vi succes med at prøve.

Effekten af en solcreme, kan være svær at måle, men da ingen i familien på noget tidspunkt, denne sommer er blevet røde eller forbrændte, antager vi at Derma har en del af fortjenesten. Vi har alle fået en dejlig, naturlig sommerkulør, som pryder familiens sommerbilleder. Selvfølgelig skal man altid tænke sig om, selvom man bruger solcreme. Brug ca. en håndfuld solcreme pr. person. Prøv at undgå den direkte sol ml. 12-15 og lad være med at ligge i solen med for lav faktor solcreme i flere timer – så kan selv de bedste cremer have svært ved at følge med. Men til den normale ferie, de spontane strandture eller til hverdagen, vil jeg helt klart anbefale Dermas solcremer. Påfør dem om morgenen og over middag, så er I dækket godt ind, hele sommeren.

images-5

Jeg vil også gerne lige påpege, at selvom huden er blevet flot, så er det altså ikke let, at smøre hverken børn eller voksne ind i solcreme, uden at det nogle gange vil afgive pletter på tøjet. Selvom anbefalingerne lyder på, at man skal smøre sig ind og lade cremen tørre, inden man tager tøj på, er det ikke altid at en familie kan overholde dette. Og så kommer pletterne og de kan være svære at komme af med. Derfor vil jeg anbefale at man efter brug, smøre pletterne ind i opvaskemiddel, putter tøjet i en pose og lader det stå natten over. Derefter vaskes tøjet efter anvisningerne, dagen efter, og så skulle pletterne gerne være væk. Prøv ikke at fjerne pletterne med klorin eller andet hårdført stads – bare hold jer til opvaskemidlet, det burde kunne klare det – og helst noget som ikke er neonfarvet 😉 

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Svedpletter på skjortekraven

Hejsa. Jeg er i den situration at bo sammen med en lokomotivførre,...
Read More

1 Comment

  • Hvor sjovt. Jeg fik også anskaffet mig deres faktor 30 baby og havde præcis samme uheldige oplevelse som jer. Og når ungerne i forvejen ikke er vilde med at blive smurt ind, så er den nærmest ubrugelig. Den blev kun brugt når vi ikke kunne finde den anden creme vi havde købt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *