Valget mellem sous vide eller rødbede-rødgrød med Thomas Herman

Når man er blogger bliver man af og til inviteret med arrangementer hist og her. Da mit almindelige hverdagsjob med filmskabning tager mere og mere af min tid, takker jeg ofte nej, med mindre jeg bare ikke kan lade være.

Og netop dette skete for nyligt. Electrolux var så venlige at invitere madinteresserede bloggere på sous vide aften hos Electrolux i Fredericia. Som madelsker og madlavningselsker var dette et svært tilbud at sige nej til. Jeg havde hørt om sous vide mange gange, men havde aldrig selv stiftet bekendtskab med hvad det egentlig kan og hvorfor det er så fedt.

Med min veninde Maria under armen troppede vi forventningsfulde op, klar til at lære alt om sous vide. Bonus til arrangementet var iøvrigt at både Thomas Herman og Julie Zangenberg også havde tænkt sig at være der og skulle guide os igennem madlavning på en ny og spændende måde.

Efter introduktionen fik vi at vide, at vi ville blive inddelt i to hold – det ene skulle lave lækkert svinebryst med sous vide, samt asparges, andet frisk grønt og kartofler. Det andet hold skulle ikke arbejde med sous vide, men skulle til gengæld lave rødgrød med Thomas Herman.

Det lyder umiddelbart som et nemt valg, når nu jeg var indstillet på at lære en masse om sous vide, men… faktum er, at jeg har en stor forkærlighed for rødgrød og når nu Thomas Herman stod der og viftede med sin helt egen opskrift og med garanti en masse nye rødgrødsteknikker, var det svært at vælge side.

Elle belle og så sprang jeg på rødgrøden. Det fortrød jeg ikke.

Thomas Herman kunne med sine mangeårige erfaringer bidrage med en masse til min husmoderlige rødgrød – som normalt bare er en variation af udkogte røde bær, en masse sukker, lidt vanilie og så en kartoffelmelsjævning og selvfølgelig fløde. Den trivielle opskrift skulle dog komme på en prøve.

Thomas havde selvfølgelig sin egen måde at lave den klassiske, svært udtalte ret på, nemlig med både friske og kogte bær og så rødbede! Umiddelbart har jeg intet imod rødbeder når de bare er at finde på mine leverpostegsmadder eller som tilbehør ved sin af min hakkebøf. Men da jeg så dem stå der syltede ved siden af rødgrøden skulle jeg lige sluge ideen og sende mormor en respektfuld tanke, før jeg hoppede på den.

Da jordbærene var kogte i intet mindre end rødbede og solbærsaft og smagt til med vanilie og sukker anrettede vi med Thomas’ hjælp retten med friske hindbær og jordbær, rødbede crudite (se i opskrift), almindelige syltede rødbeder, råsyltede rabarber (se i opskrift) og til slut med en skum af hvid chokolade.

Hånden på hjertet var den den bedste rødgrød jeg nogensinde havde smagt, faktisk bedre end min mormors (undskyld mormor). Den var frisk, sommerlig og appetitlig. Den jordede smag som rødbede ofte kan have, blev udlignet af den søde hvide chokoladeskum, men til gengæld gav den en lækker dyb syrlighed og sødme, som klædte retten enormt godt.

Angående sous vide lavede det andet hold nogle fabelagtige svinebryster, som jeg sjældent har smagt så møre før.

Da Maria og jeg kørte hjem var jeg helt høj af god mad, imponeret over sous vide og ikke mindst Thomas Herman, som havde revolutioneret min opfattelse af hvad god gammeldags rødgrød også kunne være.

Ps. Denne sommer bliver der lavet rødgrød med både kogte og friske bær… og måske endda rødbede.

(Sponsoreret)

More from Ann-Alicia Thunbo Ilskov

Canadiske Pandekager

Ingredienser 160 g. mel ½ tsk natron ¼ tsk salt 1 spsk...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *